blog

/

Strategi

/

0 min read

Ugens recap på søgemaskinen - Uge 48

Hver uge sætter vi i Bonzer ord på, hvad der er sket på søgemaskinen i ugens løb, og hvad du i SEO skal tage højde for, hvis du vil følge udviklingen. Dette giver dig hermed indsigt til at tage bedre beslutninger, så du kan sørge for strategien er med fremme i toppen.

Google anbefaler: Få styr på jeres tekniske errors, før I jagter the 'next big thing'

Det er ikke nogen hemmelighed i SEO, at før man kan rangere med sit indhold, må man have bygget et stærkt teknisk fundament. Man skal have en hjemmeside, der både fungerer for brugere og søgemaskiner.

Men trods dette er afgørende, bliver mange tekniske opgaver nedprioriteret, når Google lancerer nye features, eller når nye SEO hacks kommer frem i billedet. Problemet er derfor, at mange virksomheder aldrig udnytter sit fulde potentiale, da flere tekniske errors aldrig bliver løst, selvom de interne teams godt ved, de ligger der.

Derfor har Googles Martin Splitt, Gary Illyes og John Mueller (fra Googles Search Relations team) igen fremhævet vigtigheden af at fokusere på grundlæggende tekniske SEO-problemer som site crawlability, indexing og page rendering, før man jagter avancerede trends.

Teknisk SEO, som sikrer, at jeres hjemmesides arkitektur understøtter effektiv crawling og indexing, er afgørende. Google-teamet påpegede også vigtigheden af kvalitetsindhold (helpful content) og rådede mod at fokusere udelukkende på trafik, men at man også ser på brugerengagement og tilfredshed som indikatorer for kvaliteten af en hjemmeside.

Med andre ord; trafik er kun relevant, hvis det hjælper jer tættere på relevante brugere og KPI'er. Trafikken skal skabe værdi. Her er engagement samt jeres løbende feedback fra kunder og anmeldelser, noget som er essentielt - og noget som Google og andre søgemaskiner holder øje med.

Google fjerner 'Crawl Rate Limiter Tool' fra Search Console

Google har annonceret, at de fjerner crawl rate limiter-værktøjet fra Search Console, gældende fra den 8. januar 2024. Beslutningen skyldes forbedringer i crawl-algoritmer, som har gjort værktøjet unødvendigt.

Googlebot kan nemlig nu automatisk fornemme, når en server når sin kapacitet, og justere crawl-raten derefter. Denne ændring sigter mod at forenkle brugeroplevelsen i Google Search Console, og giver stadig hjemmesider mulighed for at give feedback om Googlebots crawl-rate gennem et andet rapportertingsformat​​​​.

Hermed bør Search Consoles samlede brugeroplevelse blive bedre.

Reduce the Googlebot crawl rate side

Så har man fortsat udfordringer med Googlebot's crawl rate, er Googlebot report form stadig et format, der kan bruges til at sende feedback til Google.

Google forstærker structured data mulighederne

Google fortsætter med at udvide structured data mulighederne (struktureret data) for både organisationer, diskussionsfora samt profil-sider. Den nyeste opdatering tillader her virksomheder at give mere detaljerede oplysninger om sig selv i søgeresultaterne. Dette sker gennem brug af markups, som viser virksomhedsoplysninger i knowledge panels og andre visuelle elementer på søgesiden.

Hjemmesider kan først og fremmest nu inkludere ekstra oplysninger såsom navn, adresse, kontaktinfo og andre forretningsoplysninger. Det anbefales derfor, at lokale virksomheder bruger både local business og organization markup, mens online-only virksomheder bør anvende "OnlineBusiness" subtype af organization markup.

organization structured data

Den nye 'ProfilePage' og 'DiscussionForumPosting' markup gør det muligt for Google at identificere 'content creators' og fremvise online diskussioner. Denne udvikling hjælper med at forbedre visningen af creator profiler og metrics i søgeresultater.

Samlet set har disse opdateringer til formål at forbedre nøjagtigheden og relevansen af informationer fundet i søgeresultaterne, hvilket gør det lettere for brugere at finde præcise oplysninger, både om virksomheder og indhold.

Ugens takeaway og anbefalinger

Teknisk SEO er fundamentet i al god performance på en søgemaskine. Alligevel har alt for mange virksomheder fokus på de nyeste trends, før der er styr på det grundlæggende. Derfor bør du måske tjekke op på jeres page experience performance - den tekniske performance - og se om alt spiller. Dette er vigtigt, før der sættes ind på alt for meget andet.

Derudover fortsætter Google med at forbedre sig og fjerne værktøjer, vi ikke længere behøver at bruge tid på, så vi kan bruge tiden på dem, som er relevante i dag. Her kan af nye værktøjer, eller nærmere formater, nævnes struktureret data, som igen fornyer sig med muligheder. Se derfor hvordan disse opdateringer kan passe ind i jeres optimering, og følg med i hvad der løbende opdaterer sig i søgeresultaterne.

For jo nemmere vi gør det for både søgemaskiner og mennesker at finde vores indhold, jo nemmere gør vi det for os selv i at møde vores målgrupper, der hvor behovene er.

Thomas Bogh

CPO & Partner

Thomas er CPO samt Partner, hvorfor fokus til dagligt ligger i evig analyse af Googles algoritme og udvikling af SEO som produkt. Thomas har arbejdet med SEO i flere år med stor passion for at sprede know how på, hvordan man som virksomhed implementerer SEO bedst i sin forretning. Ved siden af Bonzer bidrager Thomas med viden til læserne hos bl.a. Search Engine Journal, DanDomain og Detailfolk. Herudover underviser han også i Digital Mediestrategi på Copenhagen Business School samt i SEO på DMJX i København. Har du ønsker eller spørgsmål vedr. SEO universet, kan du altid kontakte ham på [email protected].

Savner I mere organisk trafik og konverteringer?

Lad os kigge på jeres case, og se hvad der skal til for at I kan være mere synlige i jeres marked.

Lad os vise jer en SEO strategi som kan tage jer til det næste niveau

Et kort møde, hvor vi gennemgår jeres position i markedet og præsenterer mulighederne.