Opdateret 8. februar 2021 af Christian Otholm

Year in Search: Det har vi søgt på i 2020 (og hvorfor)

Year in Search: Det har vi søgt på i 2020 (og hvorfor)

Google har netop løftet sløret for deres ‘Year in Search 2020’.

Det er efterhånden blevet en tradition, at Google udgiver denne årlige liste over de mest populære emner, personer og hændelser – sammenlignet med sidste år.

De ting vi har søgt væsentlig mere på i 2020 giver et godt overblik over, hvordan året har skilt sig ud fra det normale – og 2020 har i den grad vist sig som at ligge ud for normalen.

I denne artikel dykker vi ned i Googles mest populære søgninger for i år, og går i dybden med hvorfor vi har søgt, som vi har gjort i 2020.

Hvilke kategorier har Google udvalgt?

Google har udvalgt ni forskellige kategorier af søgninger for 2020.

Kategorierne er:

  • Bedste…
  • Danskere
  • Dem vi sagde farvel til
  • Hjemmelavet…
  • Mest trendende søgninger
  • Musik
  • Spørgsmål
  • Udenlandske personer
  • Under juletræet

Top trends i Google-søgninger for 2020

Year in Search 2020 Google

Nedenfor gennemgår vi hver en kategori med uddybende kommentarer, der ligger til grund for udviklingen.

Bedste…

  1. Bedste romkugler
  2. Bedste kanelsnegle
  3. Bedste støvsuger
  4. Bedste film på Netflix
  5. Bedste brownie
  6. Bedste brød
  7. Bedste brætspil
  8. Bedste stofmundbind
  9. Bedste ishus
  10. Bedste robotplæneklipper

Vi har brugt meget tid i hjemmet i år. Det viser søgningerne også tydeligt. 

Mad fylder generelt meget i denne kategori. Hvis du selv laver en af disse søgninger (romkugler, kanelsnegle, brownie, brød og ishus) i Google, vil du se en blanding af opskrifter, bagerier og artikler om, hvor du ellers kan købe det bedste bagværk. 

“Bedste romkugler” har i øvrigt særligt mange søgninger pga. kåring af Nørre Aaby Bageri på madmessen Foodexpo tidligere i år.

Aktiviteter i hjemmet heriblandt brætspil, støvsugere, robotplæneklippere og Film på Netflix vidner om, at vi har ledt efter noget at lave. Det gælder både underholdning og husholdning, som grundet COVID-19 har set generelt stigning i trends på Google.

Vi har brugt mere tid på enten at tage os af husholdningen – eller hvordan vi kan bruge mindre tid på den.

Danskere

  1. Lotte Rod
  2. Morten Østergaard
  3. Daniel Åxman
  4. Yahya Hassan
  5. Frank Jensen
  6. Søren Spanning
  7. Søren Brostrøm
  8. Peter Madsen
  9. Ibi Støvring
  10. Michael Bundesen

I 2020 har #MeToo fået ny vind i sejlene. Tre ud af de fem mest populære søgninger udspringer af en række sager på Christiansborg og i en række andre politiske institutioner.

På trods af, at dødsfald har fået en separat kategori, indgår Yahya Hassan, Søren Spanning og Michael Bundesen også på listen over de mest søgte danskere i år.

Listen omfatter dog også en række kendisser, der har gjort et indtryk på den kollektive bevidsthed; rigmanden Daniel Åxman, der begyndte at date Christiane Schaumburg-Müller i begyndelsen af året og Ibi Støvring / Ibi Makienok, værten for tv-programmet “date mig nøgen”, der valgte selv at gå nøgen på scene til Zulu Awards som led i en kropsaktivistisk kampagne.

Derudover kan det nævnes, at direktøren for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, også fik en – måske mere forventet – opmærksomhed kastet på sig på grund af coronakrisen – eller COVID-19, som det også er blevet navngivet. Denne øget interesse resulterede også i en række virale oplysningsvideoer under kampagnen “Vi kan godt!”

Dem vi sagde farvel til

  1. Kobe Bryant
  2. Yahya Hassan
  3. Søren Spanning
  4. Naya Rivera
  5. Michael Bundesen
  6. Karen Thisted
  7. Chadwick Boseman
  8. Sean Connery
  9. George Floyd
  10. Bent Fabricius-Bjerre

Denne kategori er forbeholdt søgninger på kendte personer, både danske og amerikanske, der er afgået ved døden i 2020. 

Listen består af sportsudøvere, digtere, musikere, skuespillere, journalister og George Floyd, der på tragisk vis blev dræbt af amerikansk politi, hvilket udløste en ny bølge af Black Lives Matter-demonstrationer over USA og i flere dele af verden.

Hjemmelavet…

  1. Håndsprit
  2. Mundbind
  3. Pasta
  4. Flødeboller
  5. Modellervoks
  6. Sushi
  7. Bearnaise
  8. Burger
  9. Mayo
  10. Remoulade

2020 har for mange givet mere tid til egne projekter, ofte madlavning.

Denne kategori giver derfor både en tydelig indikation af årsagen – håndsprit og mundbind – samt resultat af den ekstra tid. 

Opskrifterne er især bemærkelsesværdige, fordi der også i et mere normalt år er mange søgninger på disse resultater. “Hjemmelavet pasta” havde f.eks. før krisen i forvejen 2.100 månedlige søgninger ifølge SEO-værktøjet Ahrefs.

Mest trendende søgninger

  1. Coronavirus
  2. Matematikfessor
  3. USA-valg
  4. Coronatest
  5. Grammatip
  6. Mundbind
  7. Sundhed
  8. Håndsprit
  9. Min uddannelse
  10. Indefrosne feriepenge

De mest trendende søgninger er – igen uden overraskelse – i høj grad relaterede til coronakrisen.

Selv søgninger, der ved første øjekast ikke handler om sundhed (såsom Matematikfessor og Grammatip), er stadig udtryk for, at vi pludselig skulle finde nye måder at undervise vores børn på, nu hvor de var hjemsendt fra skolen.

I et amerikansk valg-år sniger “USA-valg” sig dog naturligvis også ind på listen over danskernes hurtigst voksende søgninger.

Musik

  1. Pernille Rosendahl
  2. Bent Fabricius-Bjerre
  3. Lars H.U.G.
  4. Kenny Rogers
  5. Louise Hart
  6. Eddie Van Halen
  7. Duffy
  8. Annisette Koppel
  9. Little Richard
  10. Katrine Gislinge

Dansk pop og klassisk musik har ligget højt i søgningerne for 2020.

Hvis vi inddeler søgningerne efter deres genre (naturligvis som Google selv klassificerer dem), har vi:

  • Syv popstjerner (indiepop, poprock, country/pop, soul/pop og pop/psykedelisk rock)
  • To klassiske musikere
  • To rockmusikere (Heavy Metal & Rock’n’Roll)

Spørgsmål

  1. Hvor mange er smittet med corona i Danmark?
  2. Hvor mange er døde af corona i Danmark?
  3. Hvem er præsident i USA?
  4. Hvad er klokken i USA?
  5. Hvor mange må man være sammen?
  6. Hvor kommer coronavirus fra?
  7. Hvad er en pandemi?
  8. Hvor kan man købe håndsprit?
  9. Hvor mange mennesker er der i verden?
  10. Varme hveder hvorfor?

Coronavirussen spøger igen i kategorien ‘spørgsmål’.

Men det mest interessante er, hvordan Google fremviser resultater i disse søgninger. 

En stor del af Google-søgninger er spørgsmål – og reelt set er de fleste det samme, selvom de ikke er blevet formuleret sådan. Men Google er stadig i stand til at tolke spørgsmål som en særskilt kategori. Ikke kun i deres Year of Search, men også i selve søgemaskinen. 

Hvis du laver en af de ovenstående søgninger, vil du derfor i overvejende grad få serveret en kort forklaring i form af et fremhævet uddrag (“Featured Snippet”) eller med et særligt FAQ-resultat i toppen. Denne type af resultater er alene skabt af Google, og kan ikke påvirkes direkte af hjemmesiderne, hvor informationerne hentes fra.

Google ved nemlig, at mange af denne slags søgninger leder efter et kortfattet svar. Det vil de gerne give – og lader derfor de traditionelle søgeresultater ligge nedenunder en af disse typer søgeresultater.

Udenlandske personer

  1. Joe Biden
  2. Kobe Bryant
  3. Marsha P. Johnson
  4. Donald Trump
  5. Naya Rivera
  6. Kim Jong-un
  7. Chadwick Boseman
  8. Sean Connery
  9. George Floyd
  10. Boris Johnson

Danskerne vil også gerne vide mere om en række udenlandske personer.

Groft set, kan de inddels i politiske personer og personer fra underholdningsbranchen.

De politiske personer omfatter (nuværende og kommende) statshoveder såsom Joe Biden, Donald Trump, Kim Jung-un og Boris Johnson, samt vigtige personer inden for aktivisme og frigørelsesbevægelser såsom Marsha P. Johnson og George Floyd.

Under juletræet

  1. Playstation 5
  2. Xbox Series X
  3. Jordan 1
  4. Dreamroom Projector
  5. iPhone 12
  6. Instax Mini 11
  7. Sonos Arc
  8. Carhartt jakke
  9. Joggingsæt
  10. Undertøj

Google har også set sit snit til at give os lidt tips og inspiration til ønskelisten.

Elektronik står højt på den liste. Det ville den, højst sandsynligt, også gøre andre år. De to øverste resultater lider dog lidt under en ubalance mellem udbud og efterspørgsel.

PlayStation 5 og Xbox Series X blev begge lanceret her tidligere på året. Men begge konsolproducenter har ikke kunnet følge med efterspørgslen, hvorfor både Sony og Microsoft har været nødt til at melde ud, at de nok først bliver bredt tilgængelige i 2021.

Resultater afslører dog også, at vi danskere måske har en lidt dyr smag. Prislejet på størstedelen af listen ligger nemlig i de tusindvis af kroner.

Hvordan laver Google sine lister til Year in Search?

Year in Search er bygget op i kategorier.

Hver kategorier er selvfølgelig udvalgt manuelt af Google selv. Algoritmen fortæller, hvad vi har søgt mere på i år – men har ikke udvalgt de kategorier, som er blevet fremhævet. Den data fortæller meget om, hvad der har præget året – og hvad der har fyldt allermest i danskernes bevidsthed.

Det er dog vigtigt at pointere, at selvom vi taler om popularitet, bygger listerne specifikt på søgeinteresse

Der er altså tale om de emner, der har set de største stigninger i popularitet – ikke de søgninger, der er blevet lavet flest af i alt. De ting vi altid søger på, men hvor interessen ikke ændrer sig fra år til år, indgår ikke.

Hvordan kan jeg bruge det i en SEO strategi?

Når Google udkommer med sine lister, er det som udgangspunkt ikke tiltænkt SEO folk. Men vi kan alligevel benytte os af tallene i SEO.

For med indsigt i hvad der trender ud fra hver en kategori, kan vi målrette content, såfremt vi selv eller kunder arbejder inden for den enkelte branche.