Opdateret 22. september 2021 af Nicklas Andersen

5 statistikker på topperformende content du skal kende til

5 statistikker på topperformende content du skal kende til

Hvad skal der til for at blive nummer ét? Det er ikke et nemt spørgsmål, men hvad vi ved med sikkerhed er, at det kan være svært, og at content på side 1 er et fundamental element for en SEO-strategi, der skal skalere din forretning. Derfor har vi samlet fem statistikker, der belyser de klare forudsætninger for topperformende content i dag.

Sådan kan du bruge statistikkerne

Typen af content på Googles side 1 (også kaldet SERP’en) er typisk en interessant statistik, der kan give dig en god indsigt i, hvad dit content skal indeholde for at have forudsætningerne for at kunne performe på side 1. Det topperformende content lever nemlig op til de krav, Google vægter højt, når de skal finde ud af, hvilket content der skal fremvises på side 1. Hvis du kan imødekomme den samme søgehensigt og optimere dit content på samme måde, som det bliver gjort i content, du ser på side 1, har dit content et stærkt grundlag for at kunne udkonkurrere de nuværende side 1 placerede sider på Google.

Men der ligger selvfølgelig mere bag topperformende content. Baseret på 11.8 millioner Google søgeresultater har vi derfor samlet fem vigtige findings, der vil hjælpe dig til at skabe det mest interessante topperformende content, der tiltrækker flere besøgende og leads til din hjemmeside.

1. Antal ord

Det gennemsnitlige side 1 content indeholder mere 1.400 ord. Du kan altså ikke skrive hurtige 200 ord og forvente, at du når side 1 – der skal i langt de fleste tilfælde mere til. Dit content skal være dybdegående, korrekt informerende, struktureret og velskrevet.

I et studie lavet af Backlinko fandt man frem til, at langt og dybdegående content i gennemsnit får mere end 77% flere backlins sammenlignet med kortere content.

Det tegner altså et rimelig tydeligt billede af, at hvis du skal overgå dine konkurrenter på side 1, så skal du spidse blyanten og afsætte en god portion tid til at lave relevant, længere og dybdegående content, der imødekommer søgehensigten for det emne, din content skal omhandle.

2. Title tags

Title tags har altid været en vigtig del af SEO, men siden Google annoncerede deres title tag opdatering i august, har det tiltrukket en større mængde opmærksomhed.

Opdateringen betyder i bund og grund, at Google nu automatisk trækker information fra overskrifter (headers) og tekstenheder i content for at generere title tags – hvis dette matcher den pågældende søgning bedre end den manuelt indtastede title tag.

Men med udtalelsen “a focus on good HTML title tags remains valid” holder Google fast i, at gode strukturerede HTML title tags fortsat er vigtige.

Statistisk set vil 65-85% af det topperfornebde content på et hvilket som helst keyword have det præcis samme keyword inkluderet i title tagget. Og det siger en del om forholdet mellem, at content skal imødekomme søgehensigter også i title tags.

Korrekt brug af keywords i title tags vil gavne din mulighed for at komme på side 1 med dit content, men at nå dertil vil også kræve, at du har fokus på andre vigtige SEO-elementer.

3. H1 tags

Et sted mellem 60-80% H1 tags på side 1 af Google indeholder keywordet for den pågældende søgning. Men ser man nærmere på side 1 resultaterne, indeholder det topperformende content ikke flere keyword-berigede H1 tags. Brugen af keywords i H1 tags har derfor ikke en afgørende og direkte betydning for top-rankings – igen er det i højere grad det dybdegående, velskrevede og informative content, du skal rette hovedfokus mod.

4. ‘Dwell time’

‘Dwell time’ er et metric, der giver indblik i den andel af tid, dine besøgende bruger på din hjemmeside. Studier viser, at topperformende hjemmesider har en højere ‘dwell time’, hvilket nok ikke kommer bag på ret mange. Når besøgende bruger tid på en hjemmeside, indikerer det, at siden har relevant content, som besøgende gider bruge tid på. Google ser på dette som relevans og vægter det i forhold til placeringer på side 1.

Du bør derfor tænke over, hvordan du får besøgende til at blive længere tid på din hjemmeside.

At skabe og tilbyde informativt og dybdegående content er efterhånden åbenlyst, men du kan også overveje at skabe interaktivt content, der inviterer besøgende til at bruge mere tid på din side. Både det informative, dybdegående og interagerende er noget, vi gør meget brug af i Bonzer, når vi samarbejder med kunder om at skalere deres forretning med SEO.

5. Backlinks

Den gennemsnitlige topplacerede side på Google første side får flere end 3,8 flere backlinks sammenlignet med konkurrenters sider på placering 2-10. I følge data har backlinks en direkte indflydelse på rankings. Oversætter vi det til handlingsbare indsigter, bør du altid rette din opmærksomhed mod at opnå organiske og ikke-betalte backlinks med relevans og høj kvalitet. Det kan du gøre på forskellige måder, men en klassisk fremgangsmåde er at række ud til andre hjemmesider med relevant content for dem at linke til.

Tag din forretning til det næste niveau

Vil du skalere din forretning, og har du endnu ikke fokuseret på SEO, så er det på tide. Som et specialiseret bureau har vi bred og praktisk erfaring med topperformende content og de andre grene af SEO, som skal til for at skabe en succesfuld SEO-strategi, der spiller sammen med din overordnede forretningsstrategi.

Anmod om en gratis SEO-analyse, og lad os tage en uforpligtende snak.