Privatlivspolitik
Privatlivspolitik
Jobopslag
Deltid

Content Writer


Hos Bonzer søger vi i øjeblikket en nysgerrig og velskrivende content writer/tekstforfatter med forståelse for SEO og deadlines.

Som Content Writer hos Bonzer skriver du tekster, der skaber værdi for både læseren og vores kunder. Alt dit arbejde vil tage afsæt i vores overordnede SEO-indsats. Den indsats er at skabe værdi, leads og i sidste ende styrke bundlinje for vores 50+ forskellige kunder ved at få dem til at rangere højt i resultaterne på Google og andre søgemaskiner.

Primære arbejdsopgaver:

  • Skrive alt fra salgstekster, blogindlæg, tekniske guides, produktbeskrivelser og pressemeddelelser rettet mod både store og små medier m.v. 
  • Udbygge og optimere det nuværende tekstindhold på kundernes sider
  • Udarbejde analyser af keywords, tone-of-voice, de besøgendes beslutningsgrundlag, value propositions m.v.

Nogle af skriveopgaverne vil være enkle, ligetil og kræve hurtige fingre på tastaturet. Andre har brug for din fulde opmærksomhed og kreativitet, så du kan skabe et stykke unik og værdifuldt indhold, der besvarer de besøgendes spørgsmål og behov – eller er så godt, at det får links fra andre sider.

Vi leder efter..

Vores Content Writers er læserens tro tjener. Dit vigtigste job er at sørge for, at indholdet besvarer læserens søgeintention – hvorefter du sikrer, at teksten er optimeret efter søgemaskinernes krav.

Som Content Writer er det vigtigste, at du er god til at skrive. Du skal være sproglig præcis, skrive grammatisk korrekt og kunne udforme et stykke indhold, så det er spændende eller nyttigt for læseren. Du skal også kunne tilegne dig ny viden på relativ kort tid, skifte mellem forskellige tone-of-voices og overholde deadlines.

Som vores nye Content Writer skal du kunne se dig selv i det følgende:

  • Du læser journalistik eller anden relevant uddannelse.
  • Du mestrer at skrive og har passion for at skabe brugervenligt og værdiskabende content på dansk om meget varierede emner.
  • Du har praktisk erfaring eller uddannelse inden for enten kommunikation, SEO eller journalistik.
  • Du er naturligt nysgerrig og dygtig til at tilegne dig ny viden hurtigt.
  • Du er god til at give – og modtage – konstruktiv kritik.
  • Du har en høj personlig standard for dit arbejde – men ved, hvornår du skal lægge en tekst fra dig.
  • Du trives med at arbejde solo, men er altid klar på at vende en case eller opgave med dine kolleger.
  • Du kan tilpasse dig et dynamisk iværksættermiljø.

Content er et vidt begreb, og i den perfekte verden (og her er altså ikke tale om krav), bringer du også andre kompetencer med dig, som kan sættes i spil. Det kunne være:

  • En interesse for grafik og/eller interaktivt indhold
  • Et godt blik for brugervenlighed på hjemmesider
  • Erfaring med PR-arbejde, pressemeddelelser og netværk blandt journalister på forskellige slags medier

Vi værdsætter dine kompetencer højt. Derfor vil vi løbende sørge for, at du føler og ser, at du bevæger dig i den retning, du gerne vil.

Hvorfor Bonzer?

Uden at det bliver for selvhøjtideligt, vil vi mene, at vi er det bedste og mest seriøse SEO-bureau i Danmark. For vi arbejder kun med SEO, og er specialister på det område i stedet for (halvhjertet) at favne hele paletten, der udgør online markedsføring. Vores medarbejdere er blandt branchens skarpeste specialister, og i en dynamisk verden ser vi det som en nødvendighed konstant at udvikle vores medarbejdere.

Hos Bonzer sætter pris på tætte, ærlige og transparente relationer, og ser ethvert samarbejde som en mulighed for at vækste sammen – både med vores kunder og medarbejdere. Du vil indgå i et dynamisk, lærerigt og ungt miljø, der altid stræber efter at levere det absolut bedste. 

Vi går op i, at vores medarbejdere føler sig motiverede hver dag. Udover at tilbyde et attraktivt job, kan vi tilbyde: 

  • Månedlige opkvalificerende workshops og sparringer
  • En struktureret og grundig onboarding, så du kommer godt fra start
  • En arbejdsplads i hjertet af København (Bredgade 19E)
  • At du bliver del af et ungt miljø med fokus på trivsel og karriere
  • At du kan være med til at sætte dit eget præg på virksomheden
  • Højt til loftet, en flad struktur og en meget afslappet tone
  • Gode aftaler om personalerabatter og tilbud
  • Månedlige sociale events og arrangementer

Send din ansøgning og CV til: [email protected].
Skriv “Content Writer” i emnefeltet.
Vi afholder løbende samtaler.
Stillingen er deltid på 15-20 timer ugentligt.