Privatlivspolitik
Privatlivspolitik

Google releaser Core Update – September 2019

Udgivet d. 25. september 2019 af Thomas Bogh ・ 3 min read

Google releaser Core Update – September 2019

Google annoncerede i går, at de ville lave en større opdatering af sin algoritme – også det som i SEO verdenen kaldes for en “Broad Core Algorithm Update”.

En af årets algoritme opdateringer

Som vi ser flere gange om året, opdaterer Google sin algoritme med henblik på altid at levere de bedste søgeresultater for sine brugere. Vi vil derfor i Bonzer dække de vigtige punkter, i hvad der vil gå under navnet September 2019 Core Update. Den sidste Core Update vi så fra Googles side var deres store juni opdatering, som blev released 3. juni 2019.

Du kan også læse mere om opdateringen på Googles egen Webmaster Blog, hvor de uddyber opdateringen yderligere.

I følge Googles egen Danny Sullivan vil opdateringen tage et par dage, før den er kørt igennem.

Han udtaler selv i et uddrag fra Search Engine Journal

“these typically take a few days to fully roll out. Yes, we’ll post when the rollout begins. We don’t post when it ends because there’s typically other updates that are always happening, too. But after a few days, as said.”

Dette er anden gang, at Google annoncerer en core update i forvejen, som viser, at Google har fået et større fokus på webmaster outreach og deling.

Google guidelines

Som det ofte er i forlængelse af nye core opdateringer, kommer Google med en række guidelines (typisk de samme), som vi i Bonzer altid sørger for at være på forkant med. Disse er:

  • Effekter i bredt omfang kan forventes, som både kan inkludere nedgange og fremgange i rankings på Google.
  • En bred opdatering som disse har ikke et specifikt fokus andet end at forbedre Googles overordnede system.
  • De sider som følge af opdateringen vil opleve nedgang, bliver ikke straffet – de bliver blot nedprioriteret overfor andet stærkt content, som er blevet publiceret siden sidste Google opdatering.
  • Sørg altid for at skabe det bedste content. Dette er den bedste måde at møde den påvirkning en opdatering har på rankings. Gør man dette i forvejen, oplever man typisk fremgange i forlængelse af en Core Algorithm Update.
  • Oplever man som side en nedgang grundet opdateringen, garanterer Google ikke, at man kommer op samme sted som sidst, hvis man implementerer de forandringer der skal til. Dog garanterer de, at hvis ikke man gør noget i forlængelse af en nedgang, vil man med sikkerhed ikke komme op igen.

Det burde gerne give et indblik i Googles September Update. Noget som vi selvfølgelig følger tæt for at stå stærkest muligt overfor løbende opdateringer.

Vil I gerne have flere kunder via Google?

Bliv klogere på online marketing