Privatlivspolitik
Privatlivspolitik

Google Nyheder: Oktober 2020

Opdateret d. 12. november 2020 af Thomas Bogh

Google Nyheder: Oktober 2020

Google kommer løbende med nye opdateringer og tiltag, som er essentielle at kende, hvis man arbejder med SEO.

Derfor får du her en samlet oversigt fra oktober, som du skal kende.

Google Shopping er blevet gjort gratis i Europa

Det er nu blevet gratis at annoncere på Google Shopping, hvilket vi allerede har været ude at ‘tease’ i et tidligere indlæg. Her kan du også læse mere dybdegående om, hvad Google Shopping er, og hvad det kan få af betydning for din virksomhed.

Nu er dette blevet en realitet, som har foldet sig ud i Europa og derfor også Danmark.

google shopping søgning højtaler
Google Shopping søgning på “højtaler”.

I bund og grund betyder denne nyhed, at webshops nu har mulighed for at øge mængden af sin organiske trafik gennem shopping sektionen på Google.

Det er ikke alle virksomheder, som dette bliver relevant for, og det er helt nyt i Danmark. Dog har amerikanske webshops allerede set øget engagement, siden det blev gjort gratis tidligere på året i USA.

Det er vigtigt at nævne, at det ikke er hele Google Shopping, som gøres gratis. Men det er blevet muligt at blive vist i shopping sektionen uden at betale for det – såfremt man har opsat Merchant Center.

Google Analytics 4 er blevet introduceret

Googles analyseværktøj som går under navnet “Google Analytics” er et super værktøj til at få indsigt i, hvordan ens hjemmeside performer via sin online tilstedeværelse.

Google Analytics har nu opgraderet sig selv med fire nye features, som er designet til at give et bedre beslutningsgrundlag i markedsføringen med henblik på at øge ROI.

Den nye opdatering går under navnet Google Analytics 4.

det nye google analytics 4

De fire nye features indebærer:

  • Bedre indsigt i data ved brug af machine learning (som kan finde brugbare trends).
  • Brugercentreret datamåling (data measurement).
  • Større integration af Google Ads.
  • Bedre kontrollering af data.

Målet med opdateringen er at give hjemmeside-ejere (webmasters) bedre indsigt i sine brugere til mål om at forstå målgruppen bedre og herved levere indhold, som kan øge ROI.

Google nævner selv:

To help you get better ROI from your marketing for the long term, we’re creating a new, more intelligent Google Analytics that builds on the foundation of the App + Web property we introduced in beta last year.”

Google

Google Analytics 4 bliver ny default

Det opdaterede Analytics vil fremover være default versionen for alle nye domæner (ejendomme/properties). Google vil derfor hellere ikke længere investere i sin gamle version. Alligevel anbefales det stadig, at man beholder denne til at sammenligne data.

Du kan læse mere om Google Analytics her.

AI opdateringer fra Google

Google har annonceret en række opdateringer, som fremhæver hvordan deres algoritme bliver mere AI (artificial intelligence) forbedret. Noget der gør, at man som brugere får endnu bedre resultater. 

For SEO eksperter betyder det derfor også ekstra nødvendig viden, der kan bruges som muligheder, hvis man bruger det rigtigt. Hvis ikke, kan det betyde, at SEO bliver sværere at evne som disciplin. Det giver i hvert fald en bredere række af søgeresultater i Googles SERP.

Nogle af disse opdateringer er allerede implementeret, hvor andre forventes at komme inden udgangen af 2020.

Nedenfor følger en gennemgang med flere af disse opdateringer.

Ny stave-algoritme (the spelling algorithm)

Google har offentliggjort deres nye stave-algoritme, som fremover vil forstå kontekst i stavelser endnu bedre. Det betyder, at hvis man staver forkert i en søgning, vil Google i højere grad kunne forstå hensigten bag og levere det ønskede resultat.

stave algoritme google

Denne algoritme vurderes også for at være den største forbedring af stavning i fem år.

Google indekserer passager

Google gør det nu muligt for enkeltstående passager at rangere på søgemaskinen fremfor kun hele landingssider. Med passager menes altså udpluk at tekst fra en landingsside.

Dette står i led med Googles fokus på at levere de bedste resultater endnu hurtigere. Nogle gange kan passager, som besvarer en søgning til punkt og prikke godt være gemt væk i content. Dette bliver nu i højere grad løst.

Denne opdatering forventes at forbedre 7% af alle søgninger på Google.

Du kan se et eksempel på ovenstående her.

Note: Hvis du fremover ser fald i trafikken, kan det være en idé at tjekke forskellen mellem mobil og desktop, da resultaterne kan variere.

Eksempelvis kan et resultat du plejede at ligge øverst på under mobilsøgning nu være ejet af en konkurrent. En konkurrent som har en passage, der bedre giver svar på den konkrete søgning.

Subtopics (underemner)

På brede søgninger kan det være svært at forstå, hvad den reelle søgehensigt (search intent) er. Eksempelvis kan søgningen “gazelle” både betyde dyret og prisen man kan opnå gennem vækst.

Derfor vil Google nu vise en større variation af resultater for brede resultater (kommer i slut 2020).

Det kan derfor på disse søgning være svært at vide, hvem som får mest ud af det. Dog vil det kunne gavne de underemner, som ellers ikke vil kunne rangere.

Derfor bliver det endnu engang vigtigt at gøre sine undersider ekstra stærke.

Generelt er det altid vigtigt at levere godt indhold på underkategorier/emner for at understøtte det overordnede indhold.

Brugen af video

Video bliver generelt altid vigtigere for søgeresultaterne – og især hvordan det bruges.

Ved brug af AI-baseret teknologi, vil Google nu være i stand til at identificere enkeltstående highlights/moments fra en video. På den måde bliver det muligt at navigere i videoer ud fra ‘kapitler’.

Derfor er det vigtigt, at man gør det nemt for Google at forstå hoved-momenterne i videoerne.

Det forventes samlet set at have indflydelse på 10% af alle søgninger.

Fortsat større fokus på Covid-19 resultater

Google fortsætter med at gøre det nemmere for både webmasters og brugere at navigere rundt på business sider (Google My Business). 

Du kan løbende tilføje flere informationer om ændrede åbningstider, hvor travlt der er i forretningen og anden vigtig information, som dine kunder kan have gavn af i denne tid.

Sørg altid for at disse oplysninger er opdaterede. Det hjælper også kun på lokale søgninger i det lange løb.

Data i søgninger

Denne opdatering vil påvirke sider, som lever af indhold med meget statistik og/eller sælger statistiske rapporter. Opdateringen vil påvirke resultaterne således, at statikken vil kunne blive vist direkte i Googles søgeresultater som et svar på et spørgsmål.

Dette bygger videre på ‘zero click’ resultaterne, men omvendt vil man stadig kunne udforske emnet mere i dybden.

Google bruger her natural language processing til at forstå søgningerne og tilfredsheden bag resultaterne.

Opdatering af Google Quality Rater Guidelines

Google har opdateret sine Quality Rater Guidelines, som er et dokument, der gives til Googles “raters” – altså folk der er ansat til at bedømme hjemmesider. Disse guidelines fungerer hermed som elementer, de forskellige raters skal kigge efter.

Google her flere tusinde Quality Raters. Disse påvirker ikke søgemaskinens algoritme direkte, men som raters bruges de til løbende at gøre søgemaskinen bedre.

De mange guidelines bygger i høj grad på E-A-T, og har i forlængelse flere hundrede sider.

Sidst Google opdaterede sine guidelines var 5. december 2019, og de er så igen blevet opdateret 14. oktober 2020. Hermed er dokumentet gået fra 168 til 175 sider.

Google har i denne omgang valgt at tilføje en changelog til sidst, som gør det mere overskueligt for folk at se de nye opdateringer i punktform.

Disse inkluderer (oversat fra de engelske guidelines):

  • Tilføjet note som tydeliggør at ratings ikke direkte påvirker søgeresultater.
  • “The Role of Examples in these Guidelines” er en selvstændig sektion i introduktionen.
  • Tilføjet klarhed på, at ‘Special Content Result Blocks’ kan have links til landingssider (her illustrativt eksempel).
  • Opdateret guidance på, hvordan sider med malware warnings skal rates, og hvornår det skal under ‘Did Not Load flag’ (her illustrativt eksempel).
  • Ændret rækkefølge på Rating Flags sektion og forholdet mellem Page Quality og Needs Met sektion.
  • Tilføjelse af ‘Rating Dictionary and Encyclopedia Results for Different Queries’ – dette understreger vigtigheden af at forstå brugernes hensigt for Needs Met rating (her illustrativt eksempel).
  • Andre mindre ændringer.

Her kan du se Googles nye Quality Rater Guidelines fra 14. oktober 2020.

Mobile first index bliver rullet ud i marts 2021

Hvis dit content ikke er responsivt på mobil i marts 2021, vil det ryge ud af index. Dette har Google i oktober fortalt i forbindelse med Pubcon.

I bund og grund betyder det, at kun content som også eksisterer på mobil versioner vil blive indekseret og rangeret. Er indholdet ikke responsivt her, vil det nemlig ikke komme med indeks – også selvom det fungerer på desktop.

Sørg derfor for at mobil-versionen på dit domæne viser indholdet på den måde, som du ønsker det skal findes gennem Googles søgeresultater.

M-dot sider vil her muligvis opleve trafik, som kommer fra desktop browsers gennem Googles søgeresultater. Her anbefales det at redirecte til de korrekte desktop versioner.

Takeaways

Der kommer løbende nye opdateringer fra Google, og det bliver fortsat vigtigere at følge med på. Dette gælder især, når du arbejder med SEO. For med øget trafik på internettet, vil større markeder fortsat flyttes online.

Derfor kan du hver måned følge med, når vi gennem vores nyhedsbrev kommer med Googles seneste opdateringer på, hvad du skal vide, og hvordan du kan optimere for at fortsætte din dominans – eller vækste på ny.

Når det kommer til Googles løbende opdateringer, kan disse allerede være rullet ud, og nogle vil komme senere (som sagt forventes flere af dem at være rullet ud ved udgangen af 2020). Ofte vil de starte i USA og herefter komme til resten af verdenen.

Bliv klogere på online marketing