Opdateret 22. december 2021 af Peter Ottendahl Anberg

Google Nyheder November 2021

Google Nyheder November 2021

Endnu en måned er gået og julen er rundt om hjørnet. Vi kan ikke vente. I denne måned gav Google SEO-industrien en tidlig gave i form af en core update, de kommenterede på nogle ofte stillede spørgsmål og forsøgte at slå en debat om indeksering ned.

Læs med for at finde ud af hvad der skete med verdens største søgemaskine i november.

Lad være med at genudgive anmeldelser

Vi vil alle gerne have SERP-listings, der ser sådan her ud, ikke?

Den nemmeste måde at få det på er at implementere structured data med data på det. Vi oplever dog, at mange SEO-folk gør det på måder, der faktisk er imod de officielle guidelines.

Og for nylig har Google bekræftet, at de fravælger at vise den her ekstra data på søgesiderne, hvis dine anmeldelser er taget fra en tredjepart.

Så du kan ikke bare genudgive anmeldelser du har fået på Google My Business eller Trustpilot.

I stedet for bør du implementere en måde hvorpå dine besøgende kan anmelde produkter direkte på deres tilhørende produktsider.

Er det mere besværligt? Ja, klart.

Er det mere retfærdigt og gennemsigtigt? Ja.

Er Google ved at blive langsom med alderen?

Uafhængige udgivere og store sider deler samme oplevelser: at Google kraftigt har reduceret indeksering og crawls siden tidligt i november.

Der er mange (mere eller mindre konspiratoriske) teorier online om hvorfor. Det omhandler alt fra cookie bannere til 304 statuskoder. Men Googles John Mueller hævder at alt er, som det skal være.

“I don’t see anything broken in the way Google indexes stuff at the moment. I do see us being critical about what we pick up for indexing though, as any search engine should.”

John Mueller

Det virker altså til, at Google ikke bliver langsommere med alderen men bare mere kræsne. I næste sektion kan du læse lidt om baggrunden for hvor kritiske de er.

Sider skal være “det værd” for at indekseres

Bliver du frustreret over utallige “Discovered – currently not indexed” fejl i Search Console?

Her er en af grundene til hvorfor:

Google tjekker en del sider ud hver dag. Et astronomisk antal, faktisk.

Og de har for nyligt udgivet en hård besked: hvis du har indekseringsproblemer, så kan det være fordi dine sider ikke er værd at indeksere.

Det kan måske føles som en kold klud i ansigtet, men det giver mening set med Googles briller:

“Since we don’t have an understanding of the URL (it’s not indexed), we have to pull in the rest of the site to better understand its potential context within the site, and within the rest of the web. Is it something the web has been waiting for? Or is it just another red widget?”

John Mueller

Han tilbød også flere råd om fejltypen på Twitter:

Så hvis du vil slippe for disse fejl, er løsningen snydende simpel:

Overbevis Google om din hjemmeside ved at gøre den federe.

Fed tekst er en ranking faktor

Det kan måske lyde som SEO-råd fra et andet årti, men John Mueller har bekræftet at de kigger på semantisk HTML som <em> (kursiv) og <strong> (fed) for at forstå hvad en side handler om.

  • Du bør altså implementere fed tekst i alle dine tekster
  • Samtidig overveje kursiv hvor det giver mening
  • Det hjælper med tilgængelighed og brugervenlighed
  • Det er en lille og ikke vildt vigtig ranking faktor. Men da arbejdet om det også er nemt er det, som vi alt for tit siger i bureau-branchen, en lavthængende frugt.

Men jeg vil lige understrege noget vigtigt: Det betyder ikke bare at du kan sætte al din tekst i fed og knappe en fyraftensøl op. For at omformulere et kendt citat fra en børnefilm: Hvis alt test er fed, er ingenting.

Vælg de sætninger, ord og fraser som brugere skal bruge til at skimme, og som Google skal bruge til at forstå sidens fokus.

Ny spam-opdatering

Google har udgivet deres fjerde spamopdatering i 2021. Kampen mod spam er en af Googles mest fornemme, og som en del af det har de lavet endnu en opdatering.

Spam – i algoritmens øjne – er sider af lavkvalitet der samtidig har nederdrægtige intentioner. Så det er ikke kun et spørgsmål om sidens kvalitet, men også sidens formål.

Dog ser vi nogle gange, at helt almindelige sider fanges i krydsilden i takt med at tekniske og andre signaler bliver re-evalueret.

Men hvis du laver SEO på den rette måde og af de rette grunde, så bør du ikke bekymre dig. Hvis du dog oplever fald i organiske resultater, så kan du læse mere om at komme tilbage på sporet i vores guide om link spam.

Ny core update er udgivet

Og den ramte hårdt og tungt og faldt så på plads.

Vi så store skift i rankings lige bagefter, men har siden set at tingene er faldet på plads igen. Derfor kan vi nok godt konkludere, at de er færdige med at rulle den ud.

Et par fokuspunkter:

  • Opdateringen havde så vidt vides ikke nogle specifikke fokusområder
  • Men nogle rapporterer, at den på nogle søgeord har introduceret en del nye spillere
  • Core updates er generelt brede opdateringer, der ikke fokuserer på specifikke problemer. Ofte cementerer de bare hvad vi allerede ved, der virker, og gør Google bedre til at vurdere sider.

Bonzer nyheder

Friske nyheder til at holde dig opdateret på din mest ønskede SEO-viden