Opdateret 8. juni 2022 af Peter Ottendahl Anberg

Google Nyheder Maj 2022

Google Nyheder Maj 2022

Endnu en måned er gået, og det betyder, at det er tid til at dele opdateringer til Google. Måneden maj har budt på en core update, konkrete tips fra Google til hvordan man laver søgemaskineoptimering, en større bommert i internt træningsmateriale samt nye metrics til Lighthouse.

Google annoncerer en ny core update

D. 25. maj annoncerede Google en ny core update, passende navngivet “May Core Update.” Opdateringen rulles ud over de følgende 14 dage.

Core updates kommer typisk nogle gange om året og er brede opdateringer til algoritmerne. De er ikke fokuseret på specifikke nicher eller sider men er i stedet en opdatering til, hvordan Google forstår og bedømmer indhold.

Sådan reagerer du:

  • Vent. Ingen grund til desperate handlinger, før opdateringen er rullet helt ud.
  • Hvis du oplever fald i dine rangeringer, så er det formentlig ikke, fordi du har overtrådt nogle retningslinjer. I virkeligheden betyder et fald for dig en stigning for nogle andre.
  • Så kig opad! De sider, der er blevet belønnet, hvad har de gjort rigtigt?

Kilde: Google

En masse åbenbaringer fra Google Marketing Live 2022

Google afholder en årlig konference om online marketing. På denne annoncerede de en lang række nye tiltag, der primært handler om ads. 

Man kan bredt opdele det i, at Google vil integrere video og shopping i højere grad, at de har styrket og vil styrke interface og funktioner i deres forskellige ads kampagner samt øge den indsigt det er muligt at få

Her er et hurtigt udpluk:

  1. Video action & app-kampagner kommer til Youtube.
  2. Produktfeeds skal dukke op på Youtube.
  3. Video-reklamer rammer Discover-feeded.
  4. Performance Max-kampagner får A/B tests.
  5. Optimerings-scores for alle slags kampagner.

Kilde: Search Engine Journal

Sådan skal du optimere din side, hvis du bruger Javascript

I en video fra Google deler udvikler Alan Kent seks måder, du kan optimere Javascript på. Javascript er en af de mere tunge tekniske discipliner inden for teknisk SEO. Javascript er en måde at integrere kode på hjemmesiden på, som ofte kan give fænomenale brugeroplevelser – men som Google stadig ikke er ekspert i at læse.

Se videoen nederst i dette afsnit eller læs vores gengivelse af de seks råd lige her:

  1. Reducer antallet af Javascript-filer på din side.
  2. Undgå for mange DNS-lookups ved at hoste Javascript-filer på dit eget domæne.
  3. Eliminer ineffektive Javascript-filer og slå dem sammen, eller udskyd deres indlæsning.
  4. Slet ubrugte Javascript-filer.
  5. Komprimer Javascript-filer.
  6. Brug korrekt caching af Javascript-filer.

Alle disse fejl kan diagnosticeres med Pagespeed Insights. Se videoen her:

Nye Lighthouse Speed Metrics

Google bevæger sig mod ikke bare at være en søgemaskine men at være en søgeoplevelsesmaskine. Som en del af det er de begyndt at måle på og rangere resultater på baggrund af brugervenlighedsmetrics. Disse er også kendt som Core Web Vitals. 

De har netop tilføjet to nye metrics til Lighthouse.

Time to First Byte (TTFB): Der måler hvor hurtigt serveren er til at reagere

Interaction to Next Paint (INP): Denne måler hvor lang tid der går, før man kan interagere med hele siden. 

Kilde: Googles web.dev om INP og TTFB

FAQ structured data er ikke bare for FAQ-sektioner

I et nyligt Webmaster Hangout præciserede John Mueller, hvordan og hvornår det er tilladt at implementere FAQ structured data på sin side.

Traditionelt forstås det som tilladt på enten FAQ-sider eller i specifikke FAQ-sektioner på en enkelt side. Men faktisk så behøver det ikke være struktureret således, og det er derfor tilladt at sætte det op selv, hvis spørgsmål og svar er spredt ud over en enkelt URL. 

FAQ struktureret data kan, hvis du ellers lever op til andre kvalitetskriterier, vise sig sådan her på SERP’en:

Det væsentlige at huske er, at du ikke må lave FAQ-struktureret data (eller nogle andre slags) for indhold, der ikke reelt set er at finde på den pågældende side.

Se også hans svar her:

Hvad skal du gøre, hvis dine titler omskrives?

Titler er en væsentlig SEO-faktor, som også er en væsentlig faktor i om søgende faktisk klikker på dine resultater. Derfor har Google på det seneste begyndt i højere og højere grad at omskrive titler, hvis de vurderer dem som værende irrelevante eller vildledende. 

Derfor har Google for nyligt også opdateret deres support univers til at vejlede om, hvordan du bedre kan styre titler. 

Ifølge dem er der seks best practices:

  1. Implementer et <title>-tag på alle dine sider.
  2. Skriv korte, præcise titler der beskriver hvad siden handler om. “Forside” er det modsatte af dette. “SEO-bureau” er mere passende.
  3. Lad være at fylde dem med keywords – de skal kunne læses og forstås af et menneske.
  4. Undgå fraser og slogans, der gentages i flere titler.
  5. Du må gerne bruge brandede udtryk, men hold det til dit firmanavn. 
  6. Google bruger nogle gange H1 eller H2 (eller andre visuelt store elementer) i stedet – så enten sikre, at de er et godt alternativ, eller at de matcher titlen.

De følgende elementer kan bruges af Google til at generere titler:

  1. Indhold i <title>-tags.
  2. Overskriften på siden.
  3. Indhold i headere.
  4. Andet indhold der er stort og fremtrædende rent visuelt.
  5. Andet tekst der er på siden.
  6. Anker-tekst på selve siden.
  7. Anker-teksten på links, der peger på siden.

Slutteligt så har Google også en række af typiske fejl, der gør, at de omskriver titler:

  1. Halv-tomme <title> tags – typisk set, hvis du bruger et plugin som Yoast, der automatisk skyder brandnavn ind.
  2. Uddaterede <title>-elementer – hvis der stadig står “2020” i dit title tag, selvom siden er opdateret til “2022”, så bør det ændres
  3. Unøjagtigt <title>-indhold. Titlen bør på det højest mulige abstraktionsniveau beskrive, hvad din side handler om.
  4. Gentaget indhold. Hvis du har flere sider, der kredser om samme emne, bør du gøre dit for at differentiere dem tilpas meget. 

Kilde: Google

Varm op til dit næste jobinterview med Google

Google har netop lanceret et nyt værktøj, Interview Warmup, der tillader dig at øve dig til jobsamtaler. Ved brug af Machine Learning bliver du stillet passende spørgsmål inden for dit felt, som bliver analyseret af tjenesten, hvorefter du vil modtage nogle forbedringsforslag. 

Google tilføjer “scene exploration” til deres multisearch

Google Lens er et meget, meget nyttigt værktøj. Men førhen har det kun været i stand til at genkende et objekt uden for meget støj i baggrunden. Til deres store I/O konference annoncerede Google en opdatering, der er på vej, hvor Google Lens er i stand til at identificere flere objekter ved at scanne den scene, der er på billedet. Se eksemplet nedenfor, hvor Google fremhæver de chokolader, der ikke har nødder i sig.

Det kommer som følge af deres MUM-opdatering, der blev annonceret sidste år.

Kilde: Google

Ups… Google giver uddaterede og forkerte råd i deres eget SEO-kursus

Google har for nyligt lanceret et onlinekursus, hvor man kan lære basale evner inden for digital marketing. Intet online marketing-kursus er komplet uden SEO, så det dækker de selvfølgelig også.

Men i deres materiale ser vi, at Google både rådgiver i keyword density, altså hvor mange gange et keyword bør optræde på en side samt et minimalt antal ord, der bør være på en side. Som de fleste SEO-eksperter ved, så er disse råd uddaterede og faktisk direkte imod det, Google ellers udtaler om emnet.

Danny Sullivan fra Googles Search team var også hurtigt ude og mane vejledningen bort:

“I’m not on the team that produced that, nor are they part of the Search team. As someone from the Search team, we don’t recommend any limiits or “density” or anything like that. This can be ignored; I’ll pass it on.”

Kilde: Search Engine Journal

6 tips til optimering af billeder

I en anden video fra udvikleren Alan Kent fra Google videregiver de seks nyttige råd til at optimere billeder til søgning.

Se videoen neders eller læs vores udklip her:

  1. Undgå Cumulative Layout Shift (CLS) ved at have billeder og deres beholdere i de rigtige størrelser, så siden ikke “hopper og danser” mens den loader.
  2. Giv dine billeder den rigtige størrelse. Billeder bør have de reelle dimensioner, de vises i på siden.
  3. Brug det rigtige format: forskellige filformater har forskellige fordele og ulemper. Oftest bør et billede vises i PNG, JPG eller webP. 
  4. Komprimer billeder, så de får den mindst mulige størrelse, mens de har den nødvendige kvalitet
  5. Cache billeder i browseren, så brugere, der vender tilbage, ikke behøver læse dem igen.
  6. Sæt indlæsningen af billeder i den rigtige sekvens. Først de største og vigtigste billeder, der kan ses ved første indlæsning, så de mindre vigtige billeder og sidst de billeder, der ikke kan ses ved første visning.

Se også videoen her:

Google fjerner nogle sitemap tags for videoer og billeder

I årenes løb har Google tilføjet en række sitemap tags, der gør det lettere at strukturere og håndtere billeder. Men efter grundig evaluering af brugen og effekten af disse er en del blevet fjernet igen og nu simplificeret. Pointen er selvfølgelig, at det skal være så let som mulig at være domæneejer.

Se gennemgangen hos Google.

Bonzer nyheder

Friske nyheder til at holde dig opdateret på din mest ønskede SEO-viden