Opdateret 3. august 2021 af Thomas Bogh

Google Nyheder Maj 2021 (feat. Core Update)

Google Nyheder Maj 2021 (feat. Core Update)

Traditionen tro giver vi her en gennemgang af nyheder og generelle updates, der er kommet i den seneste måned fra søgemaskinen.

I maj kom Google især med en stor række nyheder, som vedrører den organiske performance. Arbejder du med SEO, er disse opdateringer derfor ekstra relevante for dig.

Google June Core Update ruller ud

Inden vi går til opdateringerne fra maj, starter vi ud med en nyhed, som netop er kommet: Google June Core Update has arrived…

Google har netop annonceret den første Core Update siden december 2020. En Core Update som bliver en ud af to (den anden i juli), og står til at køre som en klassisk opdatering. En opdatering hvor Google opdaterer sin algoritme ud fra seneste forbedringer de har lavet.

Opdateringen bliver spændende at følge – og som udgangspunkt er det ikke Page Experience opdateringen, der bygger på Core Web Vitals.

Du kan læse om opdateringen fra Google her:

Ønsker du at læse om, hvordan du reagerer på sådan en opdatering, har Google klare retningslinjer at følge.

Men husk på, uanset hvilke udsving du ser, så kommer der endnu en i juli, som igen kan ændre på status quo.

Google Page Experience vil også påvirke desktop

I maj kom Google med en opdatering til sin kommende Page Experience update. Oprindeligt var det nemlig kun tiltænkt at være en opdatering, som vil have indflydelse på mobil. 

Seneste udmelding er nu, at det også kommer til at vedrøre desktop. Noget som blev udmeldt på Googles I/O i maj.

Googles Product Manager, Jeffrey Jose, uddyber at brugernes oplevelse er essentiel uanset mobil eller desktop. Derfor kommer dette til at have indflydelse begge steder.

Du kan se Googles gennemgang af det i videoen nedenfor:

Google og Shopify opgraderer i nyt samarbejde

I et nyt samarbejde med Shopify introducerer Google en simplificeret process for alle 1,7 millioner merchants, som hermed kan få sine produkter listet med få kliks.

Samarbejdet gør det bl.a. muligt for merchants at blive fundet gennem Google Search, Google Images og Shopping. 

Alle retailere som gennem Shopify sælger sin produkter, vil hermed have muligheden for at gøre brug af Googles gratis shopping listings – noget som kan øge den organiske trafik og konverteringer.

Siden Google har gjort det gratis at blive vist i Google Shopping, er der kommet en 70% produkt-stigning i kataloger samt 80% flere merchants.

Med al dataen har Google Shopping kunne udvikle en ny tilføjelse ved navn Shopping Graph.

shopping graph

Denne giver et live billede på produkter og inventar hos merchants. Den hjælper med på at connecte mere end 24 milliarder listings og hjælper på at finde produkter, som er mulige at købe her og nu.

Dette giver samlet ekstra mange muligheder til virksomheder, som arbejder i Shopify.

Google Search I/O – konference for udviklere

I maj afholdte Google deres årlige konference med navnet Search I/O – i år fuld digitalt.

Blandt andre emner kom Google med en række udmeldinger vedr. e-commerce. Dette inkluderer, at screenshots som er gemt til Google Photos også vil blive mulige at finde gennem Google Lens. Dette vil hjælpe shoppere med at finde relevante produkter gennem brugen af billeder.

Dette er generelt et fokus Google har – at involvere det visuelle aspekt endnu mere i algoritmen, da brugere netop har så højt et fokus på dette.

For at få en fuld oversigt over konferencen, kan du se videoen her fra Google Search Central:

Google Search Console fjerner Rich Results Search Appearance

Google ‘pensionerer’ deres generiske rich results search appearance i Search Console performance rapport. Dette kommer i forlængelse af, at der er oprettet filtre for de fleste rich result resultater.

Dette betyder omvendt ikke, at Google fjerner rich results i sine rapporter – det er kun filteret, som fjernes.

Google Search Console fjerner Rich Results Search Appearance

Se Googles udmelding her.

Google Analytics vil tracke uden Cookies

Som led i mangel på adgang til cookies, vil Google Analytics snart gøre det muligt at samle data med machine learning.

Den nye privat-sikre tracking metode bygger på førstehånds data og machine learning. Dette skal hjælpe marketingsfolk verden over, hvor færre cookies er blevet en realitet. Dette skal ske ved at give en mulighed for at måle konverteringer og få værdifuld indsigt uden at overskride brugernes accept (user consent).

Konkret vil Google udbygge sine machine learning modeller på ‘behavioral reporting’ i Google Analytics.

Yderligere vil de tillade adgang til Consent Mode, som justerer hvordan Google Tags opererer baseret på cookie consent valg.

Derudover vil de implementere forbedrede konverteringer, som gør det muligt at bruge tilladte førstehånds data til at tracke, hvordan brugere konverterer efter involvering med ads.

Google introducerer MUM teknologien

Google er netop i gang med at udvikle en ny teknologi – og der er ikke tale om nogle moderlige egenskaber.

MUM står for “Multitask Unified Model”, og går ud på, at Google vil besvare komplekse søgninger endnu bedre. MUM er endnu ikke live, men Google gav til sin I/O konference et indblik ind i, hvad de er i gang med at udvikle.

Målet er, at man som bruger kan få hjælp med færre søgninger – og ved at inkludere nationale såvel som internationale skabte resultater – så man eksempelvis ikke skal lave 4-5 søgninger for at få det ønskede resultat (og det bedste resultat).

En søgning på en turistattraktion i Japan, er måske bedre besvaret med det japanske svar end det danske – her kan oversættelse komme ind i billedet i selve resultatet.

Google kommer i sin udmelding med en række eksempler på, hvad dette kunne være. Igen viser det den udvikling, som algoritmen er på vej i mod – en søgemaskine som kender sine brugers søgninger endnu bedre, og derfor leverer skarpere resultater endnu hurtigere.

Dette bliver spændende at følge – og kommer til at gøre arbejdet i SEO endnu mere avanceret og relevant.

Har du brug for hjælp til at forstå de mange opdateringer, og hvordan du kan arbejde med dem, så få en gratis SEO analyse i dag.