Opdateret 4. maj 2022 af Peter Ottendahl Anberg

Google Nyheder April 2022

Google Nyheder April 2022

Endnu en måned er gået, og det betyder, at Google har taget store skridt fremad som sædvanligt. I denne måned hører vi en tilstandsrapport fra kampen mod spam, en ny og spændende AI-model samt et par tips til lidt af hvert. Alt sammen er det relevant, hvis du arbejder med SEO.

Læs med.

Kampen mod spam 

Google har netop udgivet deres årlige webspam-rapport. Her beskriver de, hvordan de arbejder for at bekæmpe online spam og holde SERP’erne fri for ondsindede aktører. Ifølge dem fangede og fjernede deres sofistikerede antispamalgoritme, SpamBrain, seks gange mere spam end i 2020. Kort sagt betyder det, at Google holdte 99 % af alle søgninger fri for spam i 2021.

En anden stor del af kampen mod spam er deres opdaterede best practice for anmeldelser, som skulle hjælpe med at forhindre tyndt indhold i at dominere SERP’erne på forespørgsler, der resulterer i, at anmeldelser bliver vist. 

Kilde: https://developers.google.com/search/blog/2022/04/webspam-report-2021

Google tillader nu fjernelse af flere personlige oplysninger

Google har længe tilladt folk at anmode dem om at fjerne personlig information. Dette vil typisk være et resultat af doxxing eller hacking, hvor f.eks. følsomme oplysninger som kreditkortnumre og andre bankoplysninger kan dukke op online.

Nu er politikkerne justeret, og du kan anmode om, at flere slags oplysninger fjernes. Dette inkluderer ting som kontaktoplysninger (navne, telefonnumre, adresser) eller oplysninger, der kan føre til identitetstyveri (følsomme login-oplysninger).

Kilde: https://blog.google/products/search/new-options-for-removing-your-personally-identifiable-information-from-search/

Google annoncerer store gennembrud i den nye AI-model PaLM

Google er ikke bare verdens største søgevirksomhed, men sandsynligvis også en af ​​de største AI-forskere i verden. Og i en nylig forskningsartikel taler de om de store gennembrud opnået med deres nye Pathways Language Model, eller PaLM. Angiveligt overgår denne nye AI-arkitektur ikke kun nuværende sprogmodeller, men også mennesker, i logik og aritmetik.

Jeg opfordrer dig til at læse den mere dybdegående gennemgang hos Search Engine Journal, men vi har også fremhævet et par eksempler på de avancerede logiske evner, som PaLM opnår her:

(Oversat fra engelsk, så det kan måske se lidt mystisk ud)

Spørgsmål:

Sean havde travlt med at komme hjem, men lyset blev gult og han blev tvunget til at gøre hvad?

Svarvalg: (a) tag tid (b) tumle (c) gå langsomt (d) hav (e) sænk farten

Svar:

Svaret er (e) sænk farten.”

Input:

Jennifer kiggede ud af sit vindue og ser en virkelig cool sky under sig. Hun spænder sikkerhedsselen op og går på toilettet. Rejser Jennifer sandsynligvis mere end 300 miles i timen i forhold til jorden?

Modeloutput:

300 miles i timen er omkring 480 km/t. Dette er cirka hastigheden på ​​et kommercielt fly. Skyer er normalt under flyvemaskiner, så Jennifer er sandsynligvis på et fly.

Svaret er “ja”.

Sådan bør du reagere:

  • Forundr dig over, hvordan en computer udkonkurrerer dine egne logiske evner

Kilde: https://www.searchenginejournal.com/google- palm/444585/

Hvad sker der, når du opdaterer billeder?

Mange mennesker oplever mærkelige fejl, når de opdaterer mange billeder på deres hjemmeside. Og det er der en enkelt god grund til. Ifølge John Mueller er Google væsentligt langsommere til at indeksere billeder, end de er websider. Eller med hans ord:

“Det, der sandsynligvis sker der, er den generelle gennemgang og indeksering af billeder, som er meget langsommere end normale websider.

Og hvis du fjerner en billed-URL, og du tilføjer en ny på en side, så tager det meget tid at blive samlet op igen.”

Dette er blot et faktum, men du kan fremskynde det lidt ved at omdirigere det gamle billede til et andet billede.

Sådan bør du reagere:

  • Husk at implementere omdirigeringer, hvis du ændrer billeder på vigtige sider.
  • Husk, at for nogle SERP’er er visuelt indhold meget vigtigt – så ændring af billeder kan helt sikkert ændre rangeringssignaler.

Kilde: https://www.searchenginejournal.com/why-updating-images-can-backfire/445977/

Kan du bruge flere slags strukturerede data end de officielle retningslinjer antyder?

Google udgav en nylig podcast-episode med Google-medarbejdere Martin Splitt, Ryan Levering og den tekniske skribent Lizzi Sassman. Snakken faldt på strukturerede data. Strukturerede data er specifik kode, der hjælper Google med at forstå indholdet på din side.

Google har en liste over strukturerede dataanbefalinger, der kan hjælpe dig med at opnå flotte resultater på SERP’erne. Men når du tjekker den officielle dokumentation for skema, kan du bemærke mange flere typer. Så hvad bruges de til? 

Ifølge Levering:

“Vi kan potentielt bruge det til nogle ting hos Google.

…Jeg råder aldrig folk til ikke at lægge struktureret data på deres webside, hvis det giver semantisk mening.

…Vi har også nogle ting, vi gør for generelt at forstå emnet på siden. Og nogle gange kan de data, du lægger på, gå ind i det… Så det er nyttigt, men bare i en mere implicit forstand lige nu”

Brugen af ​​strukturerede data er stærkt relateret til semantisk og entitets-SEO.

Sådan bør du reagere:

  • Gennemse Schema.org’s katalog for at finde ud af, hvilke typer strukturerede data der findes.
  • Test, hvordan tilføjelse af strukturerede data gavner forskellige sider.
  • Vi vil anbefale at bruge det især på sider, der kunne gøre med en vis “disambiguation”, dvs. hvor emnet ikke er særlig klart for Google. Et pålideligt signal her er, hvilke forespørgsler siden rangerer efter. 

Kilde: https://www.searchenginejournal.com/non-recommended-structured-data/445107/

Google introducerer Multisearch

En ny opdatering til Google Lens giver dig mulighed for at kombinere tekst og visuel søgning for bedre at ramme de rigtige forespørgsler. Search Engine Journal har en fantastisk tutorial.

Hvad er Googles holdning til AI-genereret indhold?

AI-genereret eller skrevet indhold er meget populært i SEO-verden nu. Alt fra Jasper til GPT-3 er blevet grundpiller. Men det er ikke så ligetil at implementere. I det mindste ifølge John Mueller. Google har nemlig en meget klar holdning til AI-indhold:

“Min mistanke er, at kvaliteten af ​​indholdet måske er en lille smule bedre end de virkelig gamle værktøjer, men for os er det stadig automatisk genereret indhold, og det betyder for os, at det stadig er i strid med retningslinjerne for webmastere. Så vi ville betragte det som spam.”

Hvor godt Google er i stand til at identificere denne form for indhold er en helt anden historie. Der er god grund til at tro, at Google har svært ved at finde det automatisk.

Sådan bør du reagere:

  • Overvej, hvor meget du er afhængig af AI-genereret indhold
  • Overvåg nøje de sider, du genererer automatisk, og vær klar til at ændre tingene, hvis de påvirkes

Kilde: https://www.searchenginejournal.com/google-says-ai-generated-content-is-against-guidelines/444916/

Tæller ikke-linkede brand mentions som links for Google?

Nej, det kan man ikke helt sige. John Mueller bekræftede det meget tydeligt. De er ikke ens, men ikke noget du skal undgå. For Google er en ikke-linket mention netop det: tekst på en side. Det kan muligvis bruges andre steder i andre algoritmer, men burde ikke have den samme effekt, som et linket mention er. 

Sådan bør du reagere:

  • Prøv at nå ud og få brandede omtaler til at blive links
  • Når du interagerer med journalister, så prøv at få et link som en del af aftalen fra begyndelsen.

Kilde: https://www.searchenginejournal.com/does-google-treat-unlinked-mentions-like-links/444596/

Hvordan påvirker det produktsideplaceringer at være udsolgt?

E-handel SEO er en stor og besværlig opgave. Og hvordan man håndterer udsolgte produkter er et klassisk problem. Og der er god grund til at have opdaterede og stærke procedurer for at håndtere den slags. Ifølge John Mueller betragtes udsolgte sider som “soft 404”’er. Så afhængigt af søgehensigten med den givne forespørgsel, kan du opleve reduceret placeringer.

Sådan bør du reagere:

  • Vi anbefaler generelt, at produkter, der vil være udsolgt i længere tid, ikke skal indekseres
  • Permanente udsolgte varer skal naturligvis bare fjernes
  • I nogle tilfælde er udsolgt mere reglen end undtagelsen (tænk på Playstation 5), i hvilket tilfælde du skal give brugerne andre nyttige oplysninger (forventet tid på at have varen på lager igen, priser, forudbestillingslister)

Kilde: ​​https://www.searchenginejournal.com/google-out-of-stock-products-may-impact-search-visibility/444500/

Bonzer nyheder

Friske nyheder til at holde dig opdateret på din mest ønskede SEO-viden