Opdateret 3. august 2021 af Thomas Bogh

Google Nyheder: April 2021

Google Nyheder: April 2021

Hver måned opdaterer Google sin algoritme med nye tiltag, som forbedrer brugeroplevelsen for de mange søgende. Derfor skal du kende til nyhederne, hvis du arbejder med SEO.

Vi giver dig her overblikket med de seneste opdateringer fra april 2021.

Googles Product Reviews opdatering

En af de helt store nyheder kom 8. april, hvor Google annoncerede sin store Product Reviews algoritme opdatering.

Opdateringens formål var at fremme de product reviews (produkt-anmeldelser), som deler dybdegående undersøgelser – fremfor “thin content”, som laver alt for simple opsummeringer med en masse produkter.

Erfaringer fra opdateringen er, at du er nødsaget til at levere en reel produkt-anmeldelse. Hvis du prøver at påvirke et salg i anmeldelsen, vil det påvirke dine placeringer negativt.

Derfor skal du undgå sælgende sprog i anmeldelserne eller at lave lister med produkter uden reel analyse.

På den måde minder denne Product Review update en del om core updates, ift. hvor specifik den er. Her er content kvalitet og autoritet generelt et stort fokus.

Opdateringen er især vigtig for affiliate sider, som typisk lever af at sammenligne mange forskellige produkter, hvor fortjenesten er forskellig fra produkt til produkt.

Hvis du ønsker at se en case study over vindere og tabere fra opdateringen, så kan du læse mere her.

Core Web Vitals opdatering rykkes til juni

Det var til at starte med planen, at Google ville udrulle sin page experience opdatering – også kendt som Core Web Vitals opdateringen – i maj. 

Men for at give hjemmeside-ejerne mere tid, har Google nu valgt at skyde opdateringen til start juni, hvor den vil blive rullet ud blødt. Opdateringen indebærer, at de tre Core Web Vitals vil blive en del af Googles ranking faktorer.

page experience rapport

Opdateringen rulles ud i midten af juni, men den er først fuldt trådt i kraft ved udgangen af august.

Dette giver Google muligheden for gradvist at se indflydelsen, som opdateringen vil have og herfra kunne spore sig frem til uventede udfordringer, inden den er rullet helt ud.

Som en ekstra tilføjelse gav Google i april en opdatering til sin CLS score (Cumulative Layout Score), som måler hvor meget elementer på en side ‘hopper’ rundt. Denne score er blevet forbedret, hvilket du kan læse mere om her.

Ny page experience rapport i Google

Google har som led i sit fokus på brugeroplevelse lavet en ny rapport i Search Console, som samler alle page experience elementer.

Udover Core Web Vitals kan du her finde:

  • Mobile Usability
  • Security issues
  • HTTPS usage
  • Ad experience
page experience rapport

Google’s statement kan læses på deres egen blog; Search Central.

Andre Search Console nyheder

April var generelt en måned med mange opdateringer i Search Console. Som led i de mange opdateringer, forbedrede Search Console sig selv med to tilføjelser til rapporten.

Målet er som altid at gøre rapporten mere brugbar for hjemmeside-ejere, der benytter sig af den indsigtsfulde data.

Hjemmeside-ejere kan nu bruge Search Console til at filtrere data ud fra regex og udnytte revamped comparison mode, der gør det muligt at inddrage mere end ét parameter.

Regex filtre

Regex filtre vil hjælpe med at lave mere komplekse søgninger, så du kan fange flere brandede søgninger.

Google forklarer det således: “let’s say your company is called ‘cats and dogs’ but is sometimes also abbreviated as ‘cats & dogs’ or even ‘c&d’. You can use a regex filter to capture all of your branded queries by defining the regex filter: cats and dogs|cats & dogs|c&d“.

Regex filtre Google

Revamped comparison mode

Ofte benyttes Search Consoles comparison mode til at sammenligne spørgsmål. Nu er det muligt at sammenligne flere parametre ad gangen, hvilket giver mere indsigtsfuld data med bedre opstilling:

Revamped comparison mode Google

3x rejseopdateringer

Google har tilføjet nye features til sine søgeresultater, som egner sig til de mange, der skal til at rejse igen.

De nye ‘travel’ opdateringer vil gøre det nemmere at finde frem til nødvendig information vedr. rejse i søgemaskinen.

1. Rejsevejledning

Når man søger efter rejseinformation, herunder fly og hoteller, så sørger Google for at give vigtig information vedr. Covid-19 og restriktioner at kende.

Nu tilføjer Google så flere detaljer, som gør det nemt for rejsende at vide, om de skal i karantæne samt generel test data.

2. Ideer til destinationer

Google har netop opdateret Explore, som gør det nemmere at finde sin næste rejsedestination. Der er nemlig nu kommet en funktion på Google.com/travel, som har fået nyt design, og som hjælper brugere med at finde mere end bare fly.

ideer til destinationer google

Det gør det hermed muligt at zoome ind og finde destinationer, der involverer udendørsaktiviteter som ski.

3. Det bliver nemmere at planlægge et roadtrip

For alle brugere som skal have planlagt en roadtrip, kan Google Maps nu hjælpe med at vælge hvilke stop, der kan laves på vejen.

Når du bruger Google Maps på desktop, så tilføj start og slut desdtination, og så vil anbefalingerne kunne ses i toppen af mappet.

WordPress Plugin til Google Web Stories opdateres

Det er blevet lettere at embedde web stories på dine sider med en opdatering i Web Stories’ WordPress plugin.

Det har i længere tid været udfordrende at embedde Web Stories, men nu kan WordPress hjemmeside-ejere skabe Web Stories og embedde ved brug af samme tool. 

Denne opdatering tilbyder også evnen til at embedde Web Stories fra andre sider.

Wordpress Plugin til Google Web Stories

Som tilføjelse gør dette plugin det muligt at integrere Web Stories i theme customization og kan bruges i editor versionen Classic Editor.

Du kan læse om det hele her.