Derfor er SEO afgørende for din virksomhed

Udgivet d. 4. april 2019 af Thomas Bogh ・ 9 min read

Vidste du, at der i verden bliver lavet 5,6 milliarder søgninger alene på Google hver evig eneste dag? Dette betyder, at ligegyldig hvad din virksomhed laver, så søger folk på det online. Dette gælder alt fra store til helt små virksomheder og nicher. Så med andre ord – for hver måned du ikke investerer i SEO, går der en måned, hvor du taber potentielle kunder til dine konkurrenter.

Hele 92% af samlede søgninger på nettets søgemaskiner kommer i dag fra Google, hvilket gør Google til verdens absolut største (og nærmest eneste) søgemaskine.

Søgemaskine fordeling
Kilde: http://gs.statcounter.com/search-engine-market-share

Hver evig eneste måned bliver der f.eks. søgt 700 gange på “tandlæge københavn” – som alle kan være potentielle kunder.

Men selvom det er en søgning, som har en høj business value, er der også en stor konkurrence på Google her. Der er således 3.300.000 resultater på Google for netop denne søgning – så der er mange om buddet.

Kun en meget lille mængde af disse resultater er overhovedet synlige. Resten ligger på verdens største gemmested – side 2 af Google og ned efter.

Så hvad er forskellen på, om du ligger på side 1 (med fuld tilstedeværelse overfor potentielle kunder) eller ligger gemt af vejen? Svaret er SEO.

SEO står for “Search Engine Optimization”, og bygger på at vise Google, at netop din side er den bedste, hvorfor du bør ligge på Googles første side. For selv for Google, kan det være svært at vælge mellem 3.300.000 søgeresultater.

For at bedømme om netop din side skal være synlig, kigger Google efter flere ting. De kigger efter de ord, som du bruger i dit content, opbygningen af dit content og om andre henviser til din side (linkbuilding).

Sørg for at være skarp på disse ting, for så vil du have vundet dig en enorm mængde nye potentielle kunder fra verdens største søgemaskine. Har du brug for hjælp til, hvordan du finder de områder med flest søgende for netop din forretning, hjælper vi dig gerne. Du kan få en gratis SEO analyse allerede i dag, her på siden.

Vil I gerne have flere kunder via Google?

På Google har man et behov

Modsat mange former for reklame i dag, er Google en sikker vinder. For når først folk søger rundt inde på Google, er de allerede tændte efter at finde resultatet på deres behov. Derfor er Google en genial salgskanal.

Her bruger virksomheder både SEO og AdWords for at blive vist. Hvad man skal vælge kommer dog an på, hvad man som virksomhed ønsker. Der er gode grunde til, hvorfor man skal vælge begge metoder. Vi anbefaler dog klart SEO first, da det er det, som har den største Return on Investment (ROI). Altså det er på sigt den bedste investering. Desuden viser flere undersøgelser også, at flere klikker ind på organiske søgeresultater før betalte – og hermed AdWords.

Danskernes holdning til reklame
Danskernes bliver mere irriteret over reklamer og opmærksomheden falder. Kilde: Mindshare Reklameanalysen 2016.

Hvis ikke du er synlig, tjener du ikke penge

Denne overskrift taler for sig selv. Da folk søger efter deres ønsker på Google, skal du være til stede her som virksomhed. Det er selvsagt. Men det er også vigtigt, at du ved, hvor meget det forventes du investerer for, at din investering betaler sig tilbage.

For selvom der er mange resultater på Google, så er 91% af resultaterne usynlige. Det skyldes, at de ikke ligger på side 1 af Google. Det kræver derfor helt enkelt, at man er villig til at investere i SEO – på den rigtige måde.

To af de vigtigste grene i SEO bygger på 1) on-page content og 2) off-page linkbuilding.

On-page content

On-page content er alt det indhold, som laves på din side. Det er alt det indhold, som skal få din side til at ranke og vise resultater, som er bedre end dine konkurrenters. Her fylder tekst og visuelt indhold meget. Evner din side at leve op til search intent med sit on-page content, er du som virksomhed allerede kommet en del af vejen mod de høje rankings.

Off-page content

Men før du kommer helt derop op, hvor Google belønner dig, er der en anden og meget værdifuld del af SEO, som skal være på plads. Guldkornet hedder linkbuilding. Linkbuilding dækker over, når andre websites linker til netop dit. Det er Googles måde at se, at andre anerkender dit indhold, hvorfor det bør være placeret højere på Google. Det handler om at gøre det “ukendte” til en kendt side på Google, så kunder hermed finder frem til dig.

Hos Bonzer bygger vores strategi netop på at eksekvere på skarp on-page og off-page content. Det er nemlig det som gør, at du ikke bare kommer øverst på Google. Det er også det, som sørger for du får de sultne kunder ind på din side.

SEO er den mest vedvarende løsning

Betalte annoncer kan sende trafik til dig ligesom SEO gør, men i det sekund du stopper med at betale, vil dine investeringer gå tabt. Derfor er SEO klogere at investere i, hvis du skal vælge en fremfor den anden. For da SEO bygger på organisk trafik, vil dine investeringer blive liggende i søgeresultaterne. Da Google vægter relevante søgninger højest på organiske søgeresultater, vil din side derfor stadig ligge og blive fundet, så længe siden lever op til search intent – samt løbende får lavet on-page og off-page.

På vores egen side, kan I her se, hvordan vi ranker på over 400 keywords på Google – alle sammen er de resultater, som kommer gennem SEO. Det giver os en god mængde trafik hver måned på udvalgte søgninger. Søgninger som sikkert også er måden, hvorpå flere af jer har fundet frem til netop dette indlæg.

Så ønsker du vedvarende trafik på din side via Google, er SEO det oplagte valg.

Nedenfor ser du også, hvordan trafikken på Google fordeler sig mellem organisk trafik og betalte annoncer fra vores eksempel fra før om tandlæge i København. Her kommer hele 79% af trafikken fra organiske søgninger.

Det positive er yderligere, at hvis du først ranker på ét bestemt keyword, er der også en sandsynlighed for, at du vil ranke på longtail versioner af samme keyword – altså en afledt effekt. Så ranker man på “SoMe”, er der også en sandsynlighed for, at man vil ranke på “SoMe marketing”. Det skyldes, at vi som brugere på Google ofte søger i forlængede versioner.

Sørg for content lever op til search intent

Når du arbejder med SEO, arbejder du med at få kunder i butikken gennem strategisk metode. Det handler om at være til stede, der hvor kunderne søger og her leve op til search intent. Altså din side skal afspejle de søgninger, som brugere søger efter. Ønsker du f.eks. at ranke på “tandlæge københavn”, er det selvfølgelig vigtigt, at dit indhold matcher tandlæger i København. Det handler om at vinde the Zero Moment of Truth – altså vinde slaget om kunderne i deres søgefase.

At ranke på de øverste søgeresultater på Google indikerer også, at man overfor kunderne er det mest oplagte valg inden for den konkrete niche. På de mange søgninger kan man derfor også udvikle sig til at blive et stærkt brand – alene på baggrund af Google.

SEO kan derfor visualiseres gennem The Marketing Funnel, som går fra Awareness til Purchase. Man går fra at opdage en side på Google til at tage handling. The Marketing Funnel er derfor rejsen, som sender kunder direkte din vej.

Når du skaber content, som opfylder en købers behov i sin rejse på Google, vil de mere sandsynligt vælge din side som svaret på deres søgning. Derfor kan trafikken også blive konverteret til salg.

Læs her en af vores cases for at se, hvordan vi har hjulpet en af Danmarks i dag største webshops til succes gennem Google.

Dine konkurrenter er allerede foran dig

Ligegyldig hvilken type virksomehd du er, kan du være sikker på én ting – flere virksomheder ligger allerede og nyder godt af nye kunder gennem din branches keywords. Selv hvis du tænker, at du er foran på SoMe kanaler som Facebook, Instagram eller Twitter, så er du stadig bagud. En analyse viser nemlig, at over 50% af alle hjemmesiders trafik kommer fra organiske søgninger. Her går kun 5% til sociale medier. Der er altså 10 gange så stor forskel på trafikken! Ligeledes kommer 40% af omsætningen gennem organiske søgeresultater.

Derfor handler det om at komme så højt op på Google som muligt, da det er Googles side 1, som får alt den lækre trafik. Jo højere din side er placeret desto bedre. Så hvis ikke du er at finde der endnu, så handler det om at komme i gang.

Opsummering og huskeregler

For at give en lille opsummering af hvad SEO er og kan, har vores udenlandske venner fra Search Engine People lavet en lille film, som summerer det hele op.

Så ja, SEO er absolut afgørende for, at du får kunder gennem nettet. Det kommer vi ikke udenom. Dog er det ikke bare ligetil at ranke på Google – ellers ville alle jo ligge nummer 1. Der er meget konkurrence og mange teknikker der opdateres hver dag. Derfor handler det om at få den rigtige hjælp – og det er netop det vi lever af. Derfor vil vi allerede gerne i dag lave en gratis SEO analyse af din side for at se, hvordan potentialet ser ud, samt hvad der skal til for at vækste hele din virksomhed.