Opdateret 21. januar 2021 af Thomas Bogh

Apples krav for tracking truer online annoncering

Apples krav for tracking truer online annoncering

Som led i et øget fokus på sikkerhed og privatliv kræver Apple nu, at iPhone og iPad apps anmoder om tracking tilladelse fra brugerne. Dette indebærer tracking via apps og hjemmesider, som giver mere målrettede annoncer.

Apple har i længere tid markedsført sig som en forgænger for privat sikkerhed og fortrolighed i sine produkter. Dette har nu medført, at de arbejder imod tracking, som bruges til personificeret annoncering. Noget som fremover kan udfordre virksomheder, der lever af betalte ads.

Ads er ellers noget, som har fyldt en stor del i marketing gennem tiden. Men nu har Apple valgt at skabe en større sikkerhed for den enkelte bruger, hvilket truer de virksomheder, som afhænger af online annoncering.

Generelt er det stadig meget udbredt at tracke brugere gennem apps og hjemmesider for at målrette annoncer endnu mere på smartphone – selvom brugere ikke altid ved, hvad de mange apps bruger denne data til.

Derfor vil Apples nye ‘tracking privacy prompt’ sætte endnu mere lys på området.

apple tracking prompt

Et tilvalg fremfor fravalg

Helt konkret betyder det, at udviklere nu skal bede om tilladelse fra brugeren, før de kan tracke dem uden for den respektive app. Dette giver hermed et udgangspunkt, hvor tracking bliver et tilvalg fremfor fravalg – og dette er noget, som kan udfordre hele markedet for annoncering, som især benytter tracking.

Ændringen her kommer i tråd med Apples iOS 14 opdatering, hvor flere apps allerede spørger om tilladelse. Her ses et eksempel fra en NBA app:

mac rumors tracking screenshot

Facebook har i forlængelse været ude og kritisere Apple for at tage det ‘frie’ internet fra os. Noget som er langtfra overraskende, da Facebook er en af verdens største kanaler for online annoncering. En gennemsnitlig Facebook bruger klikker nemlig på 11 ads om måneden.

Omvendt virker det ikke til, at Apple mener, man tager friheden væk. Nu får brugerne blot selv muligheden for at vælge. Dette er selvfølgelig til stor frustration for de betalte annoncører.

Det bliver spændende at se, hvordan brugerne fremover vil vælge, når de får spørgsmålet om tracking.

Hvor apps og hjemmesideejere (som benytter sig af betalt annoncering) taler for fordelen ved personificerede ads, har der i lang tid været kritik af netop dette. Derfor kan det ende med at brugerne nu får friheden tilbage til at vælge sin egen kunderejse. En kunderejse som starter med søgning ud fra eget behov.

Hvad alt dette derfor betyder, kan tiden kun vise. Men noget tyder på, at især organisk trafik bliver endnu vigtigere.

[inpost_cta]

I dag vælger nemlig 70-80% af brugere betalte ads fra, og klikker direkte på organiske resultater. Derfor kunne man forestille sig, at SEO som kanal (og hermed burgervenligt indhold) bliver endnu vigtigere for hjemmesideejere verden over.

Er du i tvivl om, hvad det betyder for din forretning, er du velkommen til at tage fat i os. Så hjælper vi dig med indsigt i din nuværende situation, samt giver dig indsigt i, hvilke organiske vækst-muligheder der ligger for din forretning.