Opdateret 21. september 2022 af Alberte Knudsen

Alt tag: Tilføj alt tags, og styrk din digitale synlighed

Alt tag: Tilføj alt tags, og styrk din digitale synlighed

Alt tags går også under titlen alternative tekster og henviser til korte beskrivelser på dine hjemmesidebilleder. Mere om alt tags, hvorfor det er vigtigt at arbejde med dem, og hvordan du helt praktisk tilføjer alt tags til dine billeder, kommer vi omkring her.

Hvad er alt tags?

Alt tags er korte sætninger, der beskriver, hvad dine hjemmesidebilleder viser, og de befinder sig i HTML-koden i dit content marketing system. Arbejdet med alt tags er et centralt element af søgeordsoptimering (SEO) og den gren af SEO, der handler om organiske billederesultater. Mere om det senere.

Eksempel på et godt alt tag

Lad os sige, du arbejder i en virksomhed, der sælger smykker online. Her sælger du blandt andet sølvarmbånd og har derfor også billeder af forskellige sølvarmbånd. Fx et billede som det her:

kvinde fremviser råt sølvarmbånd med mønster

Et godt eksempel på et alt tag til det her billede kunne være “kvinde fremviser råt sølvarmbånd med mønster”

Tip: Brug det primære søgeord, du vil målrette dine enkelte billeder efter, i dine alt tags. Det øger muligheden for at blive synlig i Googles organiske billederesultater på netop de søgeord. Ovenfor er det primære søgeord “sølvarmbånd” derfor også inkluderet i alt tagget.

Forveksl ikke alt tags med billedetitler

Alt tags og billedetitler er begge korte tekster eller ord, du knytter til dine billeder, men i modsætning til alt tags, læser søgemaskiner som Google ikke dine billedetitler.

Du kan derfor give dine billeder de titler, der giver mening i forhold til, at du gerne skal kunne søge dem frem og kategorisere dem. Det kan også være tal eller få ord, du bruger i dine billedetitler – de behøver ikke på samme måde som alt tags at beskrive og udfolde, hvad billedet viser.

Hvorfor er alt tags så vigtige?

Alle dine hjemmesidebilleder, der viser et af dine produkter, dine services eller en bestemt viden i form af fx en model eller infografik, bør indeholde alt tags. Fire hovedgrunde til det kommer vi ind på her.

Hjælp dine dårligtseende hjemmesidebesøgende

Det er ikke alle, der ser lige godt, og vil du sikre dig at skabe den bedste brugeroplevelse for alle dine hjemmesidebesøgende, er alt tags vejen frem.

Et godt beskrivende alt tag er nemlig din mulighed for at vise dine dårligtseende besøgende, hvad dit billede viser. De kan måske ikke se, hvad billedet viser i visuelle detaljer, men de kan afkode det ud fra et retvisende alt tag. Mange med nedsat syn bruger også skærmlæsere (screen readers) som en hjælp, når de besøger hjemmesider, og netop skærmlæsere optimere du også din side mod, når du tilføjer alt tags.

Gør søgemaskiner som Google glade

En anden god grund til at huske alt tags er, at indeholder dine hjemmesidebilleder ikke alt tags, bliver de ikke set af Google. Og du vil derfor gå glip af synlighed i Googles organiske billederesultater, når din målgruppe går online for at søge efter dit produkt eller din service. Alt tags spiller altså også en rolle for din sides synlighed på Google og dermed hvor velfungerende, din side er på SEO-fronten.

Tager vi et eksempel med, at du arbejder i en virksomhed, der sælger hudpleje produkter online, vil du gerne have, at dine hjemmesidebilleder dukker op ved billedsøgninger som “ansigtscreme” og “hudpleje produkter“:

Fremvisning af hudpleje produkter på Google

Google opdatering gør alt tags endnu mere betydelige

Alt tags hænger også tæt sammen med en af Googles seneste større opdateringer, MUM-opdateringen. Med udrulningen af den opdatering gjorde Google det klart, at de nu har endnu større fokus på semantisk SEO, alternative søgninger og herunder billedevisninger.

Fordi et alt tag selv udgør en alternativ beskrivelsesform på et billede, har alt tag en indirekte forbindelse til netop semantisk SEO og især billedevisninger. Sørger du for, at dine billeder har gode relevante alt-tags, vil Google altså se det og muligvis belønne din side med bedre organiske placeringer i billede-søgeresultaterne.

Sikr dig visninger for besøgende med langsomt internet

Hurtigt internet er ikke alle forundt. Så vil du sikre dig, at din hjemmeside er tilgængelig for dem, der forsøger at tilgå din side, men som har svært ved at loade den pga. langsomt internet, skal du huske alt tags. De vil nemlig vise sig for dem, der er på vej til at besøge din side, selvom den ikke loader med det samme for dem.

Hvordan tilføjer du alt tags?

De fleste content management systemer (CMS’er) gør det muligt manuelt at tilføje alt tags. Når du uploader et nyt billede, vil du få muligheden for at tilføje et retvisende alt tag med det samme.

I WordPress ser det sådan her ud, når du skal tilføje et alt tag til et billede:

Sådan tilføjer du alt tags i WordPress

Tip: Vil du undgå pludselig at stå ud med hundredevis af billeder uden alt tags, bør du tilføje tagget med det samme, når du uploader og tilføjer et nyt billede til din side.

Billeder uden alt tags vil ofte gå ud over din sides SEO tekniske sundhed, og den skal gerne være så god som muligt for, at din side har de rette forudsætninger for at nå organiske topplaceringer på Google.

Bonzer nyheder

Friske nyheder til at holde dig opdateret på din mest ønskede SEO-viden