7 trin til at skabe organisk vækst gennem webshop optimering!

Udgivet d. 30. maj 2019 af Fanny Fredskilde ・ 9 min read

Løbesko, iPhone X, eller en rejse for to til New York? Dette er blot få eksempler af, hvad flere millioner mennesker søger efter på Google – hver evige eneste dag… Sælger din webshop noget af det førnævnte, eller noget helt fjerde? Så er det vigtigt, at netop din webshop adskiller sig fra dine konkurrenters, hvis du skal øge dine chancer for at potentielle kunder klikker sig ind på netop din hjemmeside.

I denne guide vil vi give indblik i, hvordan du gennem webshop optimering kan skabe større synlighed og større omsætning. Yderligere vil vi forklare fordelen i at alliere dig med et specialist bureau, hvis du ønsker rådgivning omkring Google’s annonceringsmuligheder.

Rigtig god læselyst!

1. Keyword optimering

I denne artikel har vi valgt at lægge vægt på, hvordan man igennem webshop optimering styrker éns webshops organiske vækst, og derfor kan vi ikke undlade at understrege vigtigheden i at blive klogere på Search Engine Optimization (SEO). For at dine varer skal rangere på første side er det vigtigt at du finder det/de keywords, som folk søger efter. På denne måde kan du også indsnævre din produktbeskrivelse, så der er større mulighed for at dine produktsider virker mere unikke og konkurrencedygtige.
Neil Patel kan du finde information om, hvor ofte et keyword, såsom “gode løbesko” bliver søgt efter. Derudover kan du se hvor svært det er at konkurrere på, og meget mere. Yderligere kan du med Google blive klogere på, hvad dine konkurrenter skriver om, og hvad de gør for at ligge i toppen af søgeresultaterne. Det er dog vigtigt at du begrænser, ét keyword til hver underside, da dette gør det mere overskueligt for Googles søgemaskine at rangere dine sider.

2. Strukturer din webshop og gør den overskuelig!

En succesfuld hjemmeside er kendetegnet ved at være, overskuelig, organiseret og simpel. Således er det lettere for Google at forstå indholdet af din side – særligt hvis din webshop indeholder mange produkter.

Tænk derfor over, hvordan din hjemmeside skal indrettes og forsøg at gør den så brugervenlig som muligt. Der findes adskillige webshop-designs, men nedenfor ses en klassisk flad struktur, som bare altid fungerer!

Sørg desuden for at gør tekstindholdet af dine sider letlæselige, og forsøg at inddrag dit udvalgte keyword i både overskrift, underoverskrifter og metabeskrivelse.

På denne måde skaber du en god brugeroplevelse for dine potentielle kunder! Derudover øger det troværdigheden i at handle igennem din webshop!

3. Gør din webshop optimering mobilvenlig!

I 2016 indtog mobilen førstepladsen, som den mest anvendte enhed til at søge på internettet! Derfor spiller mobilvenlighed en væsentlig rolle i forhold til, hvordan Googles algoritmer belønner din webshop.

Er din hjemmeside ikke optimeret på denne front, bliver det svært at opnå en top-rangering. Derfor vil vi forklare, hvad du skal være opmærksom på, og hvordan du gør din webshop både appetitlig og brugervenlig for alle besøgende, nedenfor.

  • Page speed: Størstedelen af folk der shopper online på deres mobiler, vil forlade hjemmesiden, hvis det tager mere end 5 sekunder at loade forsiden.
    For at forbedre page speed er man nødsaget til at effektivisere kodningen, optimere billedopløsninger og yderligere sørge for at reducere omdirigeringer på siden.
  • Undgå anstrengende elementer såsom “pop-ups”, tilmelding af nyhedsbreve, og deltagelse i konkurrencer. Selvom dette kan virke som en god metode at tiltrække kunder på, kan det desværre have den modsatte effekt, da besøgeren som regel vil opleve disse som forhindrende og påtrængende. Samtidig kan det vildlede brugeren, hvilket Google ikke bryder sig om.
  • Brugervenlighed, brugervenlighed, brugervenlighed… Design din webshop så den passer alle kundetyper! Alle aldersgrupper benytter efterhånden mindre enheder til at surfe online. Derfor er det vigtigt at teksten er tydelig nok til at alle slags syn. Yderligere bør du medtænke at designe siden til “store fingre”, så man ikke kommer til at trykke forkert, og derfor får en skuffende brugeroplevelse.

4. Start en blog og slip din indre forfatter løs!

Google elsker friskt indhold! Med en blog får du muligheden for at skrive interessant indhold til din side – om end det omhandler nyheder, produktvejledning eller ydelser forbundet til webshoppen! Dette indikerer nemlig at din hjemmeside bliver aktivt vedligeholdt, og at den altid er opdateret med relevant indhold.

– Virksomheder med integrerede blogs får 97% flere indgående links.

– B2B hjemmesider med integrerede blogs får 67% flere leads.

– Hjemmesider med blogs har 434% flere indekserede SEO-sider, som din hjemmeside kan ranke på.

Endvidere er en blog oplagt til at skabe intern linkbuilding på din webshop. På denne måde kan du guide besøgende ind til specifikke varer, samtidig med at det skaber bedre trafik. Hvis du eksempelvis skriver en guide om, hvilke løbesko der passer éns løbestil, er dette en oplagt mulighed for at linke ind til de specifikke modeller, hvorfra læseren kan købe skoene. Samtidig udstråler dette også at man har indsigt i de produkter man forhandler. Ydermere, at man ønsker at yde en god kundeservice overfor folk der ønsker at købe varen.

5. Sikkerheden skal være i top

I 2017 lavede Google en række ændringer i deres system, med henblik på at forbedre sikkerheden på internettet. Det har medført, at hjemmesider, som ikke krypterer data vil blive markeret som værende “Ikke sikker” og straffet med dårligere rankings. “Ikke sikker”-markeringen bliver vist i toppen i URL baren og er synlig for den besøgende på siden:

Særligt for webshops, som håndterer følsomme kontooplysninger, er det vigtigt at signalere sikkerhed. Hvis ikke den gør det, er der en stor sandsynlighed for, at webshoppen vil miste kunder på baggrund af dette.

Helt konkret betyder det, at en webshop-URL skal indeholde https og ikke kun http. Skiftet til https sker ved at installere et SSL-certifikat til siden.

Overgangen fra http til https er en anelse teknisk og kan være en udfordring, hvis ikke man har erfaring med det i forvejen. Der kan derfor være en stor tidsbesparelse og fordel ved at overlade denne del til et specialist bureau.

6. Optimer din webshop’s CTR

Seo-titel og metabeskrivelse er det, der vises på Googles resultatside blandt de andre resultater og kaldes en ‘SERP-snippet’:

En SERP-snippet’s vigtigste funktion er at højne CTR. CTR er et metric, der fortæller, hvor mange procent, der klikker på dit resultat frem for de andre mulige resultater. CTR’s betydning for Google rankings kan stilles op således:

Lavere CTR → Værre Google rankings

Højere CTR → Bedre Google rankings

Har du ikke selv aktivt været inde og tilføje seo-titel og metabeskrivelse, vil Google selv konstruere dem ved at trække noget tekst fra siden. Udover, at det ser sjusket ud, giver det heller ikke den bedste beskrivelse af, hvad den besøgende kan forvente ved at klikke på resultatet. Og dette vil højst sandsynligt medføre en lavere CTR.

Så hvis din webshop’s CTR er lav, er det et klart tegn på, at dine SERP-snippets ikke er optimale.  Der er derfor en stor værdi at hente ved aktivt at tilføje seo-titel og metabeskrivelse for dine sider.

Selve indholdet af seo-titler og metabeskrivelser skal være beskrivende og sælgende uden at love ting, der ikke bliver holdt.

7. Call-to-Action (CTA)

Med strategiske Call-to-Action felter kan du guide besøgende rundt på din side og opfordre dem til at tage den handling du ønsker. CTA er derfor et af de vigtigste elementer for leadgenerering, og bruges de korrekt kan det løfte din konvertering massivt.

CTA kan bruges til flere forskellige formål: at få sign-ups til sit nyhedsbrev, opskrivning til en prøveperiode, flere varer i kurven osv.

Et eksempel på en kanon CTA, som de fleste af os nok er hoppet på, er denne:

Det der gør denne CTA så appetitlig er “afmeld når som helst”-delen. Der er altså ingen binding ved at prøve de 30 gratis dage, og der er en stor chance for, at man bliver fanget af en serie og forlænger sit medlemsskab. Der er altså ingen tvivl om, at denne CTA har haft en massiv effekt på Netflix’ konverteringsrate.

Et eksempel på en mere klassisk webshop, der mestrer CTA’s er ASOS:

På ASOS’s forside præsenteres den besøgende for en CTA, “Shop the edit”, placeret i det gyldne snit ovenpå et par billeder med blikfang. Som besøgende bliver man taget i hånden og guidet dybere ind i ASOS’s side.

De opfordrende CTA’s fortsætter videre gennem siden, og guider fortsat den besøgende rundt på hjemmesiden lige indtil den endelige destination er nået: kurven.

For at få succes med dine CTA’s skal du huske disse 3 vigtige punkter:

  • Placering: CTA’en skal være nem at få øje på og springe i øjnene med en kontrastfarve
  • Sprog: CTA’en skal være tydelig at afkode. Undgå at pakke dit budskab ind, og udtryk dig i stedet kort og præcist
  • Test: Afprøv hvilken CTA der fungerer bedst. Evt. via splittest

Har du udvidet din webshop med en blog, er brugen af CTA’s også vigtig her. Placer CTA’s strategisk i dine blogindlæg og led folk hen til produktsiderne, hvorfra de kan konverteres.

Hermed har vi altså givet en grundlæggende introduktion til, hvordan man skaber den bedste webshop optimering med henblik på at få besøgende gennem organisk trafik. Selvom at SEO kan virke som en stor mundfuld, er det altså et nødvendigt værktøj at sætte sig ind i! Særligt hvis du/I ønsker at skabe en hjemmeside med tilfredse besøgende, og gode indtjeningsmuligheder!

I ovenstående artikel har vi blot nævnt 7 essentielle punkter som danner grobund for god webshop optimering. Men ønsker du/I at vide endnu mere om SEO og hjemmesideopbygning er i mere end velkomne til at kontakte os!

Vi håber at denne artikel har været spændende og indsigtsrig. Vi ønsker dig held og lykke med at skabe den bedste optimering for din webshop!