Indledning

Ordene brand og logo bruges ofte i flæng med hinanden. Men selv om et logo kan være et symbol for virksomheden, illustrerer det ikke helheden af branding. At skabe et logo er reelt blot et lille skridt på vejen mod en stærk brand-identitet.

Det er en nødvendighed at have et stærkt brand, så man kan differentiere sig fra sine konkurrenter på bedst og størst mulig vis. Så hvis du skal til at skabe en brand-identitet for din kunde eller din egen nyopstartede virksomhed, så er det altså værd først at vide, hvad der ligger bag et brand. Her spiller flere og flere dele konstant ind. Med teknologiens udvikling får virksomheder muligheder til at markedsføre sig selv og sit navn som aldrig før. Dele som digital marketing, app udvikling og generelt design er vigtigere end nogensinde i 2018.

bonzer-brand-branding

Hvad er et brand?

Din branding har en altafgørende rolle i din brand-identitet, og det er defineret som et navn eller den type af produkt, der fremstilles af en særlig virksomhed. En brand-identitet skabes af, hvad din branding fortæller, herunder hvad jeres værdier er, hvordan I vil kommunikere jeres koncepter, og de følelser I vil skabe hos forbrugeren, når de handler med jeres virksomhed. Hovedsageligt er jeres brand-identitet virksomhedens personlighed og et løfte til jeres kunder.

Som Jeff Bezos siger: “Your brand is what people say about you when you’re not in the room”

Hvorfor er et brand så vigtigt?

Branding skaber livlighed og skal gerne udvikle sig i forbrugernes sind og hjerte. Derfor kan din branding indholde nogen af følgende ting:

  • Forbedre genkendelse ved at give din virksomhed et “ansigt” og en personlighed.
  • Skab troværdighed og tillid
  • Skab indtryk igennem dine reklamer
  • Definere virksomhedens vision over for både forbrugere og medarbejdere
  • Generer nye kunder, og fryd de nuværende

Det er i hvert fald sikkert, at disse har positiv indflydelse for et brand.

Hvordan udvikler du et brand?

Step 1: Research – Det første skridt er at undersøge markedet.

  1. Målgruppe: Folk vil have forskellige ting. At lære og forstå hvad din målgruppe vil have fra en virksomhed i din branche er afgørende for at skabe et brand, folk vil elske.
  2. Værdier og konkurrence: Hvad gør din virksomhed unik i branchen? Hvad kan du tilbyde forbrugerne, som de andre ikke kan? For at blive et succesfuldt brand, er det en nødvendighed at kende forskellene på, hvad du og konkurrenterne kan.
  3. Mission: Du ved, hvad din virksomhed tilbyder, men det er vigtigt at have et klart og tydeligt budskab, der viser jeres visioner og målsætninger.
  4. Personlighed: Selv om du ikke “brander” en person, betyder det ikke, at du ikke kan være personlig. Brug skrifttyper, farver og billeder der repræsenterer, hvem brandet er.
  5. SWOT analyse: Færdiggør du en SWOT analyse, kan du drage fordele til at forstå dit brand. Jeg har skrevet lidt om SWOT analysen. Det kan du læse her.

Step 2: Design

Logoet spiller som nævnt ikke den entydige afgørende rolle, men det har stor betydning i branding processen, fordi det er den mest genkendelige del af dit brand.

Du bør til at starte med overveje en interessant form for dit logo. Ligesom McDonalds har deres M, eller Bedre Nætter har sin måne, kan du overveje dit træk her.

Med logoets farver har du også mulighed for at styrke din identitet. Det mønstrer variation, så du kan skabe et unikt design for virksomheden, samtidigt med at du er trofast til din brand-identitet.

Step 3: Integrer dit brand

Nu har du formentlig gjort dig nogle tanker om din branding og fået det etableret, og det er så på tide at få det integreret i dit netværk! Der findes forskellige måder til at få skubbet det ud på, men en god idé kunne være content marketing. Du skriver noget spændende om dit brand, der kan hjælpe og uddanne folk – det skaber troværdighed og loyalitet, og det er to meget vigtige associationer ved et brand. Derfor kunne det være en ide til at komme godt fra start. Som jeg ser det: Godt content = god branding. Dårligt content = dårlig branding.

Sprog

Læs  Kort om online annoncer

Indret dit sprog efter brandets personlighed. Med det mener jeg, at hvis jeres identitet er mere “high-end”, bør sproget være meget formelt og professionelt. Er brandet mere jordnært, kan man sagtens tillade sig at være kontroversiel i sproget.

Connection og følelser

Folk elsker historier og kant. Mere præcist elsker folk historier, der rør dem. En stærk brand-identitet kan skabe en følelsesmæssig forbindelse med forbrugerne.

Step 4: Annoncering

Hvad end det er på traditionel eller digital vis, er dette den bedste måde at synliggøre sit brand på. Blandt andet på relevante sociale medier er der unikke muligheder for at få sin branding repræsenteret, da der her er rig mulighed for at vise sin visuelle identitet samt visioner.

Step 5: Ting du skal undgå

Du bør vide, hvad du skal undgå, når du udvikler dit brand og skal til at integrere det:

  • Undgå forskellige beskeder. Du skal være klar og tydelig visuelt og i dit sprog, så modtagere ikke forvirres af din branding.
  • Undgå at kopiere dine konkurrenter. Det kunne du formentlig godt regne ud 🙂 men det understreger ikke desto mindre vigtigheden af det. Brug i stedet hvad de gør til at twiste og forbedre din egen branding.

Slutteligt vil jeg henvise til ovenstående video fra TED talks, som understreger vigtigheden i, hvorfor folk køber et produkt. Det kan du netop bruge i din branding. Forbrugerne køber ikke hvad, du gør. De køber, hvorfor du gør det. Altså hvad dit formål er med produktet, og hvad det gør godt for forbrugerne at købe dit produkt? Dette har vist sig at være helt afgørende i forbruger adfærden, og derfor skal du også infiltrere de tanker i dit brand!

Jeg håber, at det kan hjælpe dig i gang med dit nye brand (eller til at forbedre det). Jeg står til rådighed på dp@bonzer.dk, hvis I skulle have kommentarer eller spørgsmål til det 🙂 Vi kan på Bonzer også hjælpe med at skabe en identitet eller blot logoet, hvis der skulle være behov for det. I er altid velkomne til at kontakte os for en uforpligtende snak!

 

Læs  7 tips til Online Markedsføring